Artikel top billede

Hr og fru Danmark blandt verdens bedste til it

Danmark er nummer tre på listen over verdens bedste it-nationer, viser en ny undersøgelse. Men to eksperter er uenige, om topplaceringen er værd at juble over.

Danskerne er i verdenseliten, når det gælder brug af informationsteknologi.

Det viser den årlige undersøgelse 'The Connectivity Scorecard' fra London Business School, der netop er blevet offentliggjort.

Undersøgelsen, der er betalt af netværksproducenten Nokia Siemens Networks, placerer Danmark på en tredjeplads efter Sverige og USA, der topper listen.

Mere end 50 lande er med i undersøgelsen. Landene bliver vurderet på en lang række kriterier som eksempelvis teknologiudbredelse, landets teknologiske infrastruktur og borgernes it-kundskaber.

Bredbånd til hr og fru Danmark

Anders Drejer, som er professor på Handelshøjskolen, Århus Universitet og medlem af regeringens innovationsråd, er ikke overrasket over Danmarks høje placering.

Den danske it-infrastruktur er, ifølge Anders Drejer, en væsentlig årsag til succesen. Vi har nemlig ikke blot haft succes med at rulle bredbåndsforbindelser ud til hr og fru Danmark. Vi har også haft succes med at skabe en vefungerende infrastruktur, mener han.

Han fremhæver den finansielle sektor i Danmark, hvor bankerne i fællesskab har skabt en infrastruktur for Dankortet som et eksempel på et vefungerende stykke dansk infrastruktur.

Men på det uddannelsesmæssige område er vi også godt kørende i Danmark, mener Anders Drejer.

"Mange griner måske af det. Men ikke desto mindre har vi rigtigt mange danskere af den ældre generation, der i dag sidder og surfer rundt på nettet, fordi de tog et pc-kørekort tilbage i 90'erne," siger Anders Drejer.

Glæde os? Helt sikkert!

Og hvis man spørger Anders Drejer, har danskerne al mulig grund til at glæde sig over den høje placering.

"Helt sikkert! Vi skal helt klart glæde os," siger han.

Den høje udbredelse af it og bredbåndslinjer giver nemlig hurtig adgang til viden og gør det nemmere at danne netværk. Det er med til at skabe innovation og gøre os rige, mener Anders Drejer.

Derfor skal man ifølge professoren heller ikke undervurdere, at brugen af Google og Facebook i dag er gængse rutiner for mange danskere.

"Jeg får kontakt og inputs fra utroligt mange danske iværksættere, der har fundet mig via Google. Og Facebook kan også være med til skabe vigtige netværk og kontakter blandt danskere med fælles interesser," siger Anders Drejer.

Håndbold er vigtigere

Teleanalytiker John Strand deler dog langt fra Anders Drejers begejstring for undersøgelsen.

"Ved du hvad, jeg kender en minister, der sikkert er vældig glad for det. Men jeg er nu mere begejstret for, at vi slog tyskerne i håndbold forleden, end at vi slår dem i den her undersøgelse," siger John Strand.

Han mener, at undersøgelsen i høj grad bærer præg af, at den er bestilt af Nokia Siemens Networks.

"Det er tydeligt, at den betalt af nogen, der selv sælger en masse isenkram. Undersøgelsens succeskriterie er, at jo flere penge vi bruger på udstyr og infrastruktur, jo lykkeligere er vi.

Men undersøgelsen fortæller ikke, om økonomien hænger sammen og, om vi får en ordentlig forrentning af vores investeringer," siger John Strand, og henviser til MidtVest Bredbånds nylige kollaps og det nordjyske teleeventyr, som en række eksperter netop har erklæret for dødt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere