Artikel top billede

Texas Instruments direktør i Danmark, Kim Breum-Christensen, har meddelt de 75 medarbejdere i Aalborg, at afdelingen lukker. Foto: Michael Bo Rasmussen/Baghuset

Texas Instruments fyrer alle i Aalborg

Endnu en amerikansk it-gigant drejer nøglen om i Aalborg. Texas Instruments fyrer alle ansatte.

It-giganten Texas Instruments lukker udviklingsafdelingen i Aalborg og fyrer samtlige 75 ansatte.

Det fortæller selskabets administrerende direktør i Danmark, Kim Breum-Christensen, til Computerworld.

Endnu er omstændighederne omkring fyringerne ikke faldet endeligt på plads.

"Fyringerne er blevet varslet i dag med henblik på at blive effektueret i februar, men der er ikke 120 procents klarhed om, hvorvidt folk bliver fritstillet med det samme," siger Kim Breum-Christensen.

Fyringerne omfatter kun selskabets ansatte i Aalborg, der udvikler referencedesign til mobiltelefoner baseret på moderselskabets chips.

Selskabet har yderligere 15 ansatte i Lyngby. De bliver ikke berørt af den danske fyringsrunde.

Sat til salg i oktober

Lukningen af Aalborg-afdelingen kommer, efter det amerikanske moderselskab tidligere i dag meldte ud, at det sagde farvel til 1.800 ansatte nu og yderligere 1.600 på et senere tidspunkt.

Allerede i oktober 2008 meddelte det amerikanske moderselskab, at det ville skille sig af med den såkaldte GGE-enhed, som blandt andet Aalborg-afdelingen var en del af.

GGE er en forkortelse for GSM, GPRS og EGDE.

Sammen med 'til salg'-skiltet fik medarbejderne også beskeden om, at hvis det ikke lykkedes at finde en køber, så ville afdelingen blive lukket.

Derfor kommer lukningen ikke som et lyn fra en klar himmel, og TI-ledelsen i Danmark har haft gode muligheder for at forberede det scenarie, hvor selskabet måtte fyre de ansatte.

"Vi har fundet forskellige virksomheder, som vi vil tilbyde at overtage hele eller dele af medarbejderstaben. Der er både danske og udenlandske selskaber, som vi allerede nu har taget kontakt til," siger Kim Breum-Christensen.

Hårdt stød til Aalborg

Med afskedigelsen af samtlige ansatte er der rettet endnu et hårdt stød mod erhvervslivet i nordjylland.

Tidligere på måneden lukkede også Motorola afdelingen i Aalborg og fyrede samtidig de 260 mobiludviklere.

Ligesom i tilfældet Texas Instruments var det ikke muligt at finde en køber til Motorolas afdeling.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere