Artikel top billede

Anne Mulcahy, administrerende direktør og formand i Xerox. PR-foto

Print-gigant hårdt ramt af finanskrise

Tema: Xerox oplevede en brat opbremsning i indtjeningen i fjerde kvartal 2008. Finanskrisen får skylden.

Xerox, der herhjemme sammen med TopNordic leverer printere og multifunktions-maskiner til staten, havde i fjerde kvartal 2008 finanskrisen som en afgørende udfordring, erfarer selskabet i det netop offentliggjorte kvartalsregnskab.

Selvom selskabet i hele 2008 efter skat tjente i omegnen af 1,3 milliarder kroner (230 millioner dollars) og øgede omsætningen med to procent i forhold til 2007, var specielt fjerde kvartal en hård omgang.

Resultatet efter skat i fjerde kvartal blev blot på én million dollars, svarende til seks millioner kroner.

"I fjerde kvartal satte den fortsat svækkede økonomi og store skift i valuta-kurserne virksomheden under pres," udtaler Anne Mulcahy, administrerende direktør og formand i Xerox.

"Vi fortsætter med at prioritere pengene og produktionen for at være fleksible i dette usikre miljø. Vi tror på, at vores stærke balance og disciplinerede tilgang til omkostnings-reduktioner styrker vores evne til at kunne styre effektivt gennem disse hårde økonomiske tider," fortsætter hun.

30 procent gør indtryk

Xerox, der har over 57.000 ansatte, havde i fjerde kvartal 2007 et resultat efter skat på 382 millioner dollars, så der er dramatisk fald, når man ser på den ene million, selskabet kunne præstere i fjerde kvartal 2008.

Xerox peger selv på, at det relativt beskedne resultat skyldes, at selskabet har sat penge til side til kommende omstruktureringer og afskedigelser, der allerede er meldt ud.

Til trods for det dramatiske fald, ser Anne Mulcahy positivt på fremtiden, eftersom print-området netop er et af de udgifts-områder, hvor virksomhederne har mulighed for at opnå besparelser i hårde tider.

"Samtaler med kunder om at opnå besparelser på 30 procent på deres dokument-udgifter gør indtryk. Det er en magtfuld mærkesag i en enhver økonomi," udtaler hun på Xerox' hjemmeside.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere