Artikel top billede

Mange processorkerner kan forringe chip-ydelsen

For mange kokke spolerer maden, men hvad går galt, når en processor får for mange kerner?

Computerworld News Service: Når det handler om multikerne-processorer, gælder det, at for mange kokke spolerer algoritmerne.

Det erklærer en gruppe, der foretager simulationstest ved Sandia National Laboratories, i hvert fald i en pressemeddelelse.

I arbejdet med algoritmer til at analysere store mængder data har forskerne opdaget, at det forbedrer ydelsen væsentligt at gå fra to til fire kerner.

Men der var stort set ingen forbedring ved at gå fra fire til otte kerner, mens endnu en fordobling til 16 processorkerner faktisk mindskede ydelsen til samme niveau som med to kerner.

"Derefter registrerede vi en brat nedgang i ydelse, når der blev tilføjet flere kerner," hedder det.

Konkurrence mellem modulerne

Og hvad var så flaskehalsen? Memory bus'en.

Dataene kan simpelthen ikke komme til og fra processoren og alle dens kerner hurtigt nok.

"Problemet er konkurrence mellem modulerne," forklarer Sandias James Peery i meddelelsen.

"Alle kernerne efterspørger hukommelse ad samme vej. Det er ligesom at have en, to, fire eller otte personer, der taler til dig samtidig og alle siger: 'Jeg vil have den og den information'."

Påpeger det åbenlyse

"I en hvis udstrækning er dette blot at påpege det åbenlyse - mange af vores applikationer har været begrænset af hukommelsesbåndbredden selv med kun en processorkerne," indrømmer tester Arun Rodrigues i meddelelsen, men "det er bare ikke et problem, som branchen har en løsning på."

Forsker hos Intel, Clay Breshears, er ikke overrasket, og det giver han udtryk for i et blogindlæg:

"Jeg nævnte dette problem for to år siden. Og strid om den hukommelse (memory contention, red.), der er adgang til gennem en enkelt memory bus, var faktisk årsagen til, at computere med delt hukommelse toppede omkring 32 processorer tilbage sidst i 1980'erne."

"Vil vi fortsat være plaget af en mangel på hukommelsesbåndbredde til at understøtte den højere efterspørgsel på multikerne-processorer til at tygge sig gennem data?" spørger Breshears retorisk.

"Det har været en evindelig kamp, men netop nu ville være et godt tidspunkt at begynde at kigge nærmere på dette problem."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis