Artikel top billede

Jobindexs stifter og ejer, Kaare Danielsen, må sige farvel til en femtedel af sine medarbejdere.

Fyringer: Jobkrisen rammer Jobindex

Landets største jobdatabase må sende 20 procent af sine medarbejdere over på den anden side af jobannoncerne.

Faldet i antallet af jobannoncer på internettet betyder, at landets største online jobdatabase, Jobindex, i morgen fyrer 16 medarbejdere ud af 80 fra virksomheden, der ligger i København.

Det er 20 procent af medarbejderne, og stifter og direktør for Jobindex Kaare Danielsen beklager, at det er nødvendigt at tage så drastiske midler i brug.

"Antallet af jobannoncer er halveret i forhold til samme periode sidste år. Vi har måttet lave vores tv-reklamespots om. Nu siger vi, at der er 10.000 job på Jobindex hver dag i stedet for 20.000," siger Kaare Danielsen.

Ansættelsesstop i 2001

Jobindex har ikke tidligere været i en situation, hvor afskedigelser var nødvendige.

Inden krisen for alvor satte ind i 2001, havde Kaare Danielsen været forudseende nok til at indføre ansættelsesstop, så dengang kom det ikke til fyringer.

"Vi kom dengang styrket ud af krisen, fordi mange af de andre jobportaler bukkede under efterfølgende," siger han.

Han tror også, at krisen denne gang på længere sigt vil være en styrkelse af forretningsgrundlaget for hans virksomhed.

"Jeg tror, at de allersidste jobannoncører nu flytter fra printmedierne over på nettet."

80 millioner i banken

Jobindex er i forhold til så mange andre virksomheder priviligeret, idet selskabet har penge at arbejde med, forklarer han.

Der er 80 millioner kroner i banken, så der er noget at skære af, og virksomheden kan tåle ikke at køre med overskud i en periode.

"Vi mangler ikke penge, vi mangler arbejde," siger Kaare Danielsen.

Jobindex vandt Computerworlds it-konsulentpris for at være den mest profitable it-virksomhed i 2007 for firmaer med over 20 millioner kroner i omsætning.

Omkostningerne skal reduceres med cirka 15 milioner kroner i 2009, men Jobindex fastholder forventningerne til et pænt overskud i 2009, men med faldende omsætning.

"Det er noget surt noget, vi skal igennem. Jeg havde foretrukket sådan en lille sød, almindelig krise," siger Kaare Danielsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere