Artikel top billede

Nye lærere skal tvinges til at tage et it-pædagogisk kørekort, så de kan inddrage ny teknologi i undervisningen i folkeskolen og på gymnasiet. Foto: Torben Klint.

Studerende: Vi skal tvinges til at lære it

Der skal gøres op med valgfriheden, hvis de danske lærere skal blive bedre til at bruge teknologien i undervisningen.

Det skal være slut med valgfriheden.

Nu skal pisken i brug, hvis lærerstanden skal blive bedre til at bruge it i undervisningen.

Det mener de studerende selv.

I dag er det frivilligt for de lærerstuderende at uddanne sig i teknologiens muligheder. Men det må meget gerne ændre sig, mener formanden for Lærerstuderenes Landskreds, Kresten Bang Heinfelt.

"Det ville være rart, hvis ministeren sikrede, at alle lærerstuderende fik et pædagogisk it-kørekort. Men det kræver jo også, at institutionerne har ressourcerne til at udbyde det til alle," siger han.

Dermed er de studerende på linje med de færdiguddannedes organisation, Dansk Lærerforening.

Plads til forbedring

Allerede i november 2006 pegede Computerworld, it-vejlederne og de studerende selv på nødvendigheden af at sætte ind allerede på seminarierne, hvis it i fremtiden skulle blive en integreret del af undervisningen i Folkeskolen.

Dengang følte tre ud af fire studerende, at de ikke var rustet til at inddrage it i deres egen undervisning, når de fik job i landets skoler.

To år efter er der stadig plads til forbedringer.

Den manglende indsigt i de muligheder, som teknologien giver, er nemlig med til at afholde de nye lærere fra at bruge it i folkeskolen og gymnasiet.

En dugfrisk undersøgelse viser da også, at underviserne i dag er lige så teknologi-parate som i 1995.

Underviserne skal efteruddannes

Skal der rettes op på det, er der brug for at kigge på seminarierne endnu en gang.

Og det er ikke kun overfor de studerende, der skal sættes ind. Underviserne har nemlig også brug for at blive opdateret, mener Kresten Bang Heinfelt.

"Der bliver investeriet masser af penge i udstyr til at bruge i undervisningen, men det handler jo også om, underviserne er rustet til at bruge det i deres undervisning," siger han og konkluderer:

"Der kan jeg godt frygte, at der ligger en udfordring for en del seminarier."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere