Artikel top billede

Obama giver FCC-posten til teknologi-rådgiver

Brack Obama, som på tirsdag bliver indsat som USA's præsident har besluttet, hvem der skal være leder af Federal Communications Commission (FCC).

Computerworld News Service: Den kommende præsident Barack Obama har efter sigende valgt sin tidligere kampagne-teknologi-rådgiver og medlem af overgangs-teamet, Julius Genachowski, til at lede det amerikanske standardiseringsorgan, der varetager og regulerer radio- og tv-frekvensfordeling, Federal Communications Commission (FCC).

Wall Streeet Journal og andre medier rapporterer med henvisning til en anonym kilde, at Julius Genachowski Genachowski på 46 år vil overtage ledelsen af FCC for den kommende Obama-administration.

Genachowski har før arbejdet for FCC som chefrådgiver for den tidligere formand Reed Hundt og har også været chef hos e-handelsvirksomheden IAC/InterActiveCorp samt bestyrelsesmedlem for internetvirksomheder som Expedia og Hotels.com.

Under præsidentvalget 2008 var Genachowski formand for Obamas arbejdsgruppe for teknologi, medier og telekommunikation, og han er på nuværende tidspunkt leder af arbejdsgruppen for teknologi, innovation og regeringsreform på Obamas overgangs-team.

Venner fra Harvard

Obama og Genachowski har kendt hinanden siden de tidligere 1990'ere, da de to mænd begge arbejdede på Harvard Law Review som studerende på Harvard Law School.

Selvom Genachowskis nominering endnu ikke er officielt bekræftet af Obamas overgangs-team, så høstede rygtet om, at valget var faldet på ham, hurtigt rosende ord fra non-profit mediereform-organisationen Free Press, som tidligere har været en stærk fortaler for netværksneutralitet.

"Under Julius Genachowskis ledelse vil FCC arbejde i offentlighedens interesse," siger Josh Silver, som er generaldirektør for Free Press.

"Med sin unikke blanding af erhvervs- og statserfaring skal Genachowski nok levere det stærke lederskab, vi har brug for."

American Cable Association (ACA) har også udsendt en lykønskning angående Genachowskis angivelige nominering, selvom denne meddelelse hovedsagelig holdt sig til at rose hans ekspertise og kvalifikationer og undlod at opridse nogen særlig politisk position.

"Hr. Genachowskis tidligere resultater og omdømme i branchen gør ham til et godt valg som formand, og vi lykønsker ham," siger ACA's direktør Matthew Polka.

"Den rolle, som FCC spiller i dag, har aldrig været mere betydningsfuld for så mange amerikanere, og vi ønsker alt vel for hr. Genachowski i arbejdet med dagens udfordringer … inklusiv den kommende overgang til digital tv og regeringens arbejde med at udrulle bredbånd til underservicerede områder."

Kabeltilbud a la carte

Hvis han faktisk er blevet nomineret, vil Genachowski erstatte den nuværende formand for FCC, Kevin Martin, hvis embedsperiode er blevet skæmmet af beskyldninger om, at han har manipuleret med data i FCC-rapporter for at retfærdiggøre, at FCC har kunnet udføre en strammere kontrol med kabel-tv-virksomheder.

Komiteen for energi og handel i Repræsentanternes Hus udgav for nyligt en rapport, der beskyldte Martin for at have instrueret sit personale i at omskrive en tidligere udgivet rapport om 'a la carte'-kabeltilbud, få uger efter han blev formand for FCC i marts 2005.

Komiteen beskyldte også Kevin Martin for at have lagt væsentligt pres på sit personale for at komme til en anden konklusion end i den oprindelige rapport, og at han overdrog projektet til andre i personalet, da han ikke fik den konklusion, han ville have.

Resultatet af disse påståede handlinger, hævder komiteen, blev en rapport nummer to om 'a la carte'-kabeltilbud, der endte i en forudbestemt konklusion, og som ikke bestod af hverken nye informationer eller fakta, der modsagde den oprindelige rapport.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere