Sun Microsystems har købt den belgiske cloud computing-leverandør Q-layer. Købet kan hjælpe Sun med at leve op til den cloud-strategi, virksomheden præsenterede i sidste måned.
Q-layer står bag systemet NephOS, der er udviklet til at give virksomheder mulighed for at udvikle og administrere deres egne private computing clouds ved at forbinde faciliteter i forskellige afdelinger af virksomheden.
Softwaren fungerer ifølge Q-layer med Windows og Linux, og virksomheden har efter eget udsagn partnerskaber med både Microsoft og VMware.
Sun satser på at bruge Q-layers teknologi til at muliggøre hurtig provisionering og implementering af applikationer, servere, storage og båndbredde i cloud computing-infrastrukturer.
Oversat af Mille Bindslev