Artikel top billede

(Foto: Dell/PR)

Dell fyrer 1.900 ansatte - produktion flyttes

Dell fyrer 1.900 medarbejdere og indleder for alvor flytningen af selskabets store samlefabrik til Polen.

Den amerikanske pc-producent Dell vil som led i den gradvise lukning af sin store fabrik i Limerick i Irland afskedige 1.900 medarbejdere i løbet af det næste år.

De første afskedigelser vil blive effektueret i næste måned.

Fyringerne kommer ikke uventet, da det længe har været planen, at fabrikken i Irland - hvor apparater til hele det europæiske marked er blevet samlet - gradvis skal udfases og produktionen flyttes til en nyopført Dell-fabrik i Lodz i Polen.

Således blev bygningen af den polske fabrik sat i søen for fire år siden.

Indtil videre vil Dell-fabrikken stå for at koordinere produktion, logistik og de forskellige leverings-funktioner af dele til Dells apparater.

Logistik skal optimeres

Fabrikken i Polen har samlet forskellige Dell-bærbare siden 2007, og produktionen på fabrikken skal nu skrues i vejret.

Dell har i mange år fastholdt, at selskabets succes med den direkte salgsmodel ikke mindst skyldes dets evne til at optimere den dyre logistik, som produktion af en computer indebærer, hvor dele først skal indkøbes - ofte fra hele verden - dernæst sendes til samlefabrikken, dernæst samles, hvorefter det færdige apparat skal sendes til kunden.

En optimering af modellen indebærer imidlertid, at apparaterne hele tiden samles på et prismæssigt konkurrencedygtigt sted, og her er Irlands storhedstid ved at rinde ud.

Da den store fabrik i Limerick - som Computerworld besøgte for to år siden - blev grundlagt, var der nemlig stor arbejdsløshed i Irland, hvor både uddannelses-niveauet og lønningerne var lave.

Det billede har imidlertid ændret sig markant i de seneste år, hvor Irland for alvor er kommet med på opsvings-bølgen.

Svært at skaffe arbejdskraft

Det har betydet, at det er blevet langt sværere at skaffe den nødvendige arbejdskraft. I højsæsonen, hvor fabrikken har kørt på alle cylindre, har det endda været nødvendigt at hente arbejdskraft ind til samlebånd og pakkeri fra østeuropæiske lande, fordi det har været umuligt at skaffe nok lokal arbejdskraft.

I Limerick ligger også Dells kommando-center for EMEA-området samt det såkaldte Global Innovation Solutions Centre, og her vil de fortsat ligge.

Fabrikken samlede i sin storhedstid op til 50.000 Dell-enheder - servere, bærbare og stationære computere - om dagen med en samletid per bærbar på blot seks minutter og en samlet produktionstid - inklusive inklusive test, transport og pakning - på tre timer.

Selskabet meddelte allerede for et år siden, at selskabet ville skære mindst 8.000 job væk i et forsøg på at strømline produktionen, og har i det hele taget kæmpet for at bibeholde sin position i flere år.

Samtidig har finanskrisen ramt selskabet, der blandt andet i november bønfaldte sine medarbejdere om at holde fri uden løn.

Også konkurrenten Lenovo har meddelt, at der er en større fyringsrunde på vej, som også kommer til at ramme den danske forretning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere