Artikel top billede

Apples DRM-politik kan ændre branchen

En stor del af musikbutikkernes udvalg er stadig bundet med DRM. Spørgsmålet er, om Apples seneste tiltag vil have indflydelse på resten af branchen.

Mens Apple stolt kunne præsentere et helt og aldeles DRM-frit musikbibliotek, som frem til april skal rulles ud til kunderne, hænger store dele af pladebranchen stadig i bremsen.

Tager man på en rundtur blandt andre musiktjenester i Danmark, vil man opleve en opdeling i henholdsvis mp3-filer, som ikke er låst med DRM (Digital Rights Management), og wma-filer, som er beskyttede af DRM, og i øvrigt ikke kan afspilles alle steder.

"Som jeg ser det, er det et klart forsøg på at imødekomme forbrugerne, og det syntes vi jo er helt centralt for at kunne udvikle det her marked," siger Jesper Bay fra IFPI, men understreger samtidig, at IFPI ikke er involveret i pladeselskabernes holdning til DRM.

Enkelte udbrydere

Hvor de fleste musiktjenester bibeholder udvalget af DRM-beskyttet musik, dikteret af pladeselskaberne bag musikken, har enkelte firmaer valgt at gå mod strømmen.

CDON.com, som driver både netbutik og musiktjeneste i Skandinavien, valgte i november 2008 at sige stop og kun sælge DRM-fri musik.

Men hvor Apple har fået lov til at sætte hele musikarkivet til salg i ulåst udgave, måtte CDON nøjes med at skære de beskyttede musikfiler fra udvalget. Firmaet holdt ganske enkelt op med at sælge musik fra de pladeselskaber, som ikke var med på ideen.

"Vi kan kun forebygge ulovlige downloads med legale alternativer, og indtil nu har musikindustrien været alt for lang tid om at komme i gang," udtalte direktøren for CDON, Mikael Olander, i en pressemeddelelse.

"Jeg håber og tror på, at pladeselskaberne nu vil lytte til forbrugerne, og give dem de ønskede formater."

Forgangsgigant

Apple har for flere år siden meldt ud, at et komplet DRM-frit arkiv var målet. Det blev i første omgang til udvalgte sange og med særlige priser. Men til Macworld 2009 annoncerede Phil Schiller, marketingchef hos Apple, at alle sange bliver ulåste fra april.

Dermed kan Apple måske være med til at bløde pladebranchen op for resten af feltet, eftersom iTunes er verdens største musiktjeneste med over seks milliarder solgte sange på seks år.

"Jeg tror, at det vil have en god indflydelse på hele markedet. Apple bliver nok trendsætter, som de har været på så mange andre områder, og på den måde tror jeg, at det kan være med til at skabe yderligere dynamik i markedet," siger Jesper Bay.

Ny form for konkurrence

Efterhånden som DRM forsvinder fra musiktjenesterne, håber Jesper Bay, at det vil medføre konkurrence på andre parametre end blot tilgængelighed, herunder kvalitet.

"Jeg tror, at det kan være med til at booste hele det digitale marked yderligere."

Selvom musikfilerne er DRM-fri, skal man dog ikke forvente, at det bare lige er til fri distribution under radaren.

Alle filer udstyres nemlig med et slags vandmærke, hvor der fremgår oplysninger om kunden, som således kan bruges til at spore eventuelt ulovlige filer tilbage til den oprindelige køber.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere