Artikel top billede

It-helte skal omvende både unge og forældre

Aviskampagner skal omvende fordomsfulde forældre, og bannere skal fange de unges opmærksomhed. Det er planen, når IT-Branchens helte skal trække flere til it-faget.

It handler om alt andet end pizzaer og colaer foran en kedelig computerskærm tapetseret med kryptisk kode. Det budskab skal bankes ind i hjernebarken af rollemodeller fra it-fagene.

Det er planen med IT-Branchen og Videnskabsministeriets kampagne Choose Different.

Og opgaven er ikke let, for det er ikke kun de unge, som har et uklart billede af, hvad et it-job egentlig er.

Det forklarer chefkonsulent i IT-Branchen Mette Lundberg, som har ansvaret for Choose Different-kampagnen, der blev skudt i gang lige op til jul. Målsætningen er klar.

"Det overordnede mål er, at flere skal have lyst til at vælge en it-uddannelse. Flere skal være bekendt med mulighederne," siger Mette Lundberg og tilføjer, at det altså ikke kun er de unge, der skal påvirkes.

"Vi skal påvirke forældregruppen. Undersøgelser viser, at forældregruppen er ret fordomsfuld og for eksempel tror, at it-jobs er asociale."

Nettet og direkte

Kampagnen består af hjemmesiden choosedifferent.com, informationsmateriale og 80 rollemodeller fra it-branchen, som skal ud og møde de unge på ungdomsuddannelserne.

I første omgang skal en mediekampagne gøre opmærksom på initiativet.

"Foreløbig har vi planlagt en fem måneders mediekampagne, først i trykte medier rettet mod forældrene og derefter bannerannoncering rettet mod de unge," fortæller Mette Lundberg.

Når målet er holdningsbearbejdning og at bekæmpe fordomme, så kan det være svært at opstille konkrete målsætninger. Men det direkte mål er ifølge Mette Lundberg ganske klart.

Helte i den virkelige verden

"Det skulle gerne give sig udslag på optaget på uddannelserne allerede i år, men eftersom vores målgruppe strækker helt ned til de 15-årige, så arbejder vi også på langt sigt," siger Mette Lundberg.

Hun forklarer, at kampagnens succes også vil blive målt på, hvor mange unge, der tiltrækkes til hjemmesiden, hvor meget de 80 rollemodeller kommer ud på ungdomsuddannelserne, og om de unge søger videre fra Choose Differet-siden til sider, som beskriver uddannelserne.

"Hvis de søger videre, er de kommet et stykke af vejen i deres overvejelser," siger Mette Lundberg.

Ansigt på it

En del af kampagnen har allerede været i gang i et stykke tid. Det er de såkaldte it-helte, rollemodellerne fra branchen, som allerede er begyndt at tage ud til ungdomsuddannelser og informere både studievejledere og unge om mulighederne i branchen.

"De kommer ud med nogle generelle budskaber, blandt andet om at der er behov for de unge og om de mange muligheder, der er i branchen. Det handler nok så meget om at komme ud og sætte et sympatisk og forståeligt ansigt på branchen," forklarer Mette Lundberg.

En af de 80 it-helte er 26-årige Irma Nezirevic, som er systemudvikler hos Bankdata. Hun deltager i korpset af it-helte med nogle klare målsætninger.

"Primært skal de unge få et andet billede af software- og it-verdenen. Der er mange fordomme, især om at man kun sidder og koder og laver svær matematik," siger Irma Nezirevic.

Irma Nezirevic har allerede været ude på skoler og gymnasier. Hun mener, at responsen er meget positiv fra de unge.

"De bliver meget overraskede over de ting, jeg fortæller, at jeg laver," siger hun, og forklarer, at hendes arbejde i høj grad handler om at forbedre brugeroplevelsen for netbank-kunderne. Og derfor er fokus både på psykologi og adfærd på nettet.

"De unge får et bedre billede af mulighederne, specielt pigerne er overraskede," fortæller hun. Det er også Irma Nezirevics personlige succeskriterier for at deltage i projektet.

"Næste år vil det være dejligt, at antallet af piger, der bliver tilmeldt til uddannelserne, er steget, og at imaget er blevet bedre," lyder målsætningen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere