Det danske softwarehus ScanJour har købt søgemaskineteknologien iBox.
ScanJour, der laver dokumenthåndteringssystemer, har opkøbt virksomheden Interse, som har udviklet iBox-teknologien.
Søgeteknologien skal integreres i ScanJours Captia-system, og der er tale om en metadata-søgeteknologi, som skal lette søgningen i ScanJours eksisterende systemer. Interse har blandt andet leveret iBox til DR og har især profileret sig i forhold til søgning i ustrukturerede data.
Opkøbet betyder, at Interses medarbejdere flyttes til ScanJour, hvor de skal arbejde videre med iBox teknologien.