Trods et hårdt år i 2008 nåede IBM at lande en aftale med Grundfos i slutningen af året. Aftalen betyder, at IBM skal levere infrastrukturen til Grundfos' nye SAP-miljø.
Løsningen, som skal implementeres i Grundfos' driftcenter i Bjerringbro, skal kunne levere SAP-understøttelse til 8.000 brugere.
IBM, som har budt på opgaven sammen med partneren Komplex It, skal levere server storage og tape back-up til løsningen og forventer, at udstyret kommer i drift i løbet af det næste halve år.