Artikel top billede

Dansk webhotel forsvundet fra jordens overflade

Webhotellet Needhost er gået konkurs og har lukket serverne ned. Kunderne mister alle data.

Den danske webhotel Needhost er gået konkurs og efterfølgende sunket i jorden til stor frustration for firmaets omkring 2.000 kunder.

Kunderne kan ikke komme i kontakt med Needhost, der har efterladt følgende besked på selskabets telefonsvarer:

"Needhost er desværre gået konkurs og dermed lukket ned. Ligeledes er alle hjemmesider og servere blevet lukket ned, da aftalerne med leverandørerne er blevet opsagt. Al data er desværre gået tabt, og der er ingen muligheder for at gendanne data."

"Det er ikke muligt på nogen måde at komme i kontakt med Needhost. Ligeledes vil support-henvendelser ikke blive besvaret og telefonbeskeder ikke blive aflyttet. Vi beklager meget de problemer, som dette måtte påføre jer," lyder det på telefonsvareren.

Needhost er blevet kørt af blandt andre direktør Nicolai Frank Dalsgaard, der ikke er til at komme i kontakt med.

Ikke set siden foråret

Hostingselskabet T26 havde indtil foråret 2008 en anpart på 51 procent i Needhost.

T26 frasolgte dog i foråret sin del af forretningen til en værdi under 100.000 kroner ifølge direktør Flemming Jørgensen fra T26.

"Vi hjalp simpelthen nogle unge gutter med at starte et firma op. De boede hos os, men da vi solgte vores anpart, har vi ikke set dem siden," siger. Flemming Jørgensen.

Han understreger, at T26 ikke har mere med Needhost at gøre.

Rasende kunder mister flere års arbejde

Tilbage står Needhost-kunderne med skægget i postkassen og kan vinke farvel til alle deres data, efter at have forudbetalt abonnementer til Needhost.

En af de bitre kunder er redaktør Morten Skou fra xboxlife.dk, der må vinke farvel til to års spil-trailere, fordi Needhost ikke givet kunderne mulighed for at flytte data i tide, og der ikke var taget backup af trailerne.

De omkring 400 trailere har ligget på servere i Tyskland, hvor Needhost har været kunde hos hostingselskabet Strato

"Hvis Needhost ikke har betalt deres penge til tiden, så har Strato jo været nødt til at hive stikket på et tidspunkt. Men det er rigtig, rigtig surt for os, der ikke har back up," siger Morten Skou til Computerworld.

Han erkender, at han via den hårde måde har lært at tage back up.

Needhost-ejer har det skidt

Morten Skou kender Needhost-ejer Nicolai Frank Dalsgaard fra tidligere sammenhænge, og kan fortælle, at Nicolai Frank Dalsgaard ikke er glad for situationen.

"Jeg chattede med ham i går aftes, og han står til at skulle tabe en masse penge. Det er selvfølgelig aldrig rart, men jeg rådede ham til at flytte needhost.dk til en anden server og fortælle kunderne om situationen," siger Morten Skou.

På nuværende tidspunkt har det ikke været muligt at få en kommentar fra Nicolai Frank Dalsgaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere