Artikel top billede

Formand Lars Monrad-Gylling og IT-Branchen vil lokke flere unge til branchen med rollemodeller. Foto: Torben Klint. (Foto: Torben Klint)

It-natten skiftes ud med heltehold

IT-Branchen og Videnskabsministeriet er klar med en kampagne som skal gå målrettet efter at tiltrække unge til it-fagene. 80 it-helte skal lokke de unge.

It handler om at løse problemer. Det handler om at gøre læger bedre til at redde liv, energiforbruget mere effektivt og om at skabe mest mulig værdi for samfundet.

Det budskab vil brancheorganisationen IT-Branchen og Videnskabsministeriet have spredt blandt danske unge med et nyt initiativ, kampagnen 'Choose Different'.

80 helte fra it-branchen skal ud og møde de unge på uddannelserne og vise, at it-branchen er andet og mere end at sidde bag en skærm.

Kampagnen, som blandt andet skal afløse it-natten, begynder i dag.

Jakob Lyngsø, der er administrerende direktør i IT-Branchen mener, at kreativiteten og de mange samfundsmæssige problemer, som it er med til at løse skal være med til at give de unge et mere nuanceret syn på mulighederne i it-fagene.

Mere målrettet

De 80 rollemodeller afløser den stort anlagte it-nat, der de seneste år har været branchens forsøg på at udbrede det samme budskab.

It-natten viste sig ifølge formand for IT-Branchen og administrerende direktør i KMD, Lars Monrad-Gylling, at være for ressourcekrævende i forhold til udbyttet.

"It-natten virkede udmærket og vi fik en del bevågenhed, men vi tror, at det her korps er mere målrettet," siger Lars Monrad-Gylling.

Han forklarer, at hvor it-natten skabte medieomtale og ramte bredere, så skal rollemodellerne i en meget mere direkte dialog med de unge.

"Hvor meget kvalitetstid får du med de unge, hvis de ser tyve sekunder om it-natten i tv," spørger formanden retorisk.

Lars Monrad-Gylling mener, at den langsigtede indsats er helt afgørende for at tiltrække specialiseret arbejdskraft til it-virksomhederne. Og derfor ser han heller ingen grund til at lade den nuværende økonomiske turbulens stå i vejen for indsatsen.

Også selv om argumenterne overfor de unge er de samme som de har været i et par år efterhånden.

"Der er ikke noget unaturligt i, at vi måske skal snakke om det her i fem til ti år," siger Lars Monrad-Gylling.

Du kan se mere om kampagnen på choosedifferent.com.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere