Artikel top billede

Grøn it styrer udenom krisen

Klima-it: De klimavenlige it-løsninger rammes ikke af finanskrisen. Virksomhederne ser dem som besparelser, og det er netop, hvad de har brug for.

Virksomhederne har en helt pragmatisk og økonomisk tilgang til grøn it og klimavenlige løsninger. Derfor rammes investeringerne i grøn it ikke af finanskrisen.

Det viser en undersøgelse, som analysehuset Forrester har foretaget blandt mere end 1.000 virksomheder, med besvarelser fra 1.500 it-folk, heraf de 33 procent i Europa.

Virksomhederne vil fortsætte med at investere i grøn it, og ti procent af virksomhederne vil endda accelerere den grønne indsats.

Mere end to tredjedele af de spurgte siger, at hovedmotivet til at købe de grønne it-løsninger er ønsket om at spare penge.

Det billede er mest udtalt hos de amerikanske respondenter i undersøgelsen, mens asiater og europæere i højere grad angiver ønsket om et godt image som hovedmotiv.

Grøn hæder fra FN

It-leverandøren Topnordic og moderkoncernen Ementor er netop blevet optaget i FN's Climate Neutral Network, som en anerkendelse fra verdensorganisation af virksomhedens plan om at reducere dens egen CO2-udledning med 13 procent i 2009, og være helt og aldeles CO2-neutral i 2010.

Som deltager i FN's klima-organisation skal Ementor-koncernen dokumentere sine klima-initiativer, og hvad der bliver gjort for at følge op på dem.

Hanne Elisabeth Lind, som er produktchef for grøn it i Ementor ASA, nikker genkendende til resultatet af Forrester-undersøgelsen.

"Kunderne er meget optaget af grønne it-løsninger. Det gælder især deres datacenter-faciliteter og tynde klienter," fortæller hun.

Hun mener, at virksomhedernes interesse for grøn it skyldes lige dele ønsket om at spare, og ønsket om at bidrage til en bedre og mere miljørigtig verden.

"Medarbejderen er meget optaget af, at de repræsenterer en virksomhed, der tager hensyn til miljøet, og ledelsen vil gerne profilere virksomheden som samvittighedsfuld. Og samtidig er der jo penge at hente i at reducere strømforbrug og flyrejser, " siger Hanne Elisabeth Lind.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel
White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis