Artikel top billede

Administrerende direktør Peter Perregaard, Software Innovation. Foto: Lars Svankjaer (Foto: Lars Svankjaer)

Fujitsu og Software Innovation i fornuftsægteskab

To konkurrenter på ESDH-markedet går nu sammen. Software Innovation skal levere platformen for Fujitsus nye eDoc-system.

Det handler om at få de bedste startpladser, når kapløbet om at komme til at levere næste generation af offentlig dokumenthåndtering skydes i gang. Det fører nu til et samarbejde mellem to tidligere konkurrenter.

Fujitsu går sammen med Software Innvotion om at levere en ny ESDH-løsning, som bygger de to virksomheders løsninger sammen. Ifølge Fujitsus direktør Hans Iakob Estrup giver det forbedringer i produktet, som havde været to til tre år undervejs uden samarbejdet.

Et af salgsargumenterne for det nye partnerskab er fuld integration bygget på Microsofts Sharepoint.

I løbet af den kommende tid bliver rammerne for den såkaldte Fællesoffentlige Elektroniske Sags- og Dokumenthåndtering lagt fast. Og allerede tidligere har konkurrenter positioneret sig, for eksempel har cBrain og Rambøll Informatik indgået et samarbejde og Traen har vundet en aftale med et system med integration til Sharepoint.

Fujitsus navn

Produktet får navn efter Fujitsus eDoc-produkt, men byggger altså på Software Innovations 360° platform. Software Innovation har lavet et comeback efter have været i modvind i en periode.

Det er den norske virksomhed Software Innovations nye strategi på denne måde at indgå i samarbejder med andre leverandører.

Ifølge administrerende direktør Peter Perregaard ligger snittet mellem Software Innovations system og Fujitsus system.

"Vi tager vores standardsystem og ovenpå det har Fujitsu integration til kommunale systemer. Og så bygger de brugergrænseflader, og det har de stor erfaring med," siger Peter Perregaard.

Det afgørende i det nye samarbejde er ifølge de to virksomheder, at det nye system vil give kunderne mulighed for at samle informationer fra forskellige systemer.

"En tæt integration med KMD fagsystemer, Microsoft Office, Outlook og SharePoint gør det muligt effektivt og fleksibelt at arbejde på tværs af fagsystemer og platforme," siger Peter Perregaard.

De to virksomheder fremhæver, at SharePoints funktionaliteter er bygget direkte ind i systemet. Dermed kan eksempelvis Instant Messaging med en borger journaliseres korrekt i samme arbejdsgang, som selve dialogen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere