Artikel top billede

"Når man går over til at udsende via digital teknologi, kan man bruge færre frekvenser til at udsende det samme. Spørgsmålet er så, hvordan det, der er tilovers, skal udnyttes," forklarer Jette Plenge Jacobsen, der er kontorchef i Frekvenskontoret i IT- og Telestyrelsen.

Digitalt tv kan give stort boost til trådløst bredbånd

Når Danmark i 2009 skifter fra det analoge tv-sendenet til det digitale, bliver der ledige frekvenser i overskud. Ericsson står allerede på spring, men bolden ligger på politikernes bord.

Teleindustrien har det med frekvenser, som en flok soldaterkammerater på orlov har det med letpåklædte damer. Jo flere, jo bedre.

I hvert fald udtrykker Ericsson, der herhjemme blandt andet står for driften af TDC's mobilnet, allerede nu stor interesse for de frekvenser, der bliver i overskud, når Danmark i november 2009 slukker for det analoge tv-sendenet og skifter til digitale signaler.

"Overgangen til det digitale tv kommer til at frigøre frekvensressourcer, og for mobilbranchen er det spektrum utroligt interessant, fordi det ligger i nogle lavere bånd end der, hvor 3G ligger i dag," forklarer René Skytte Jensen, der er strategisk direktør i Ericsson Danmark.

I Danmark har man allerede besluttet at bruge en stor del af frekvensoverskuddet til tv. Det er en politisk beslutning, hvordan den sidste rest af frekvenser skal fordeles.

"Når man går over til at udsende via digital teknologi, kan man bruge færre frekvenser til at udsende det samme. Spørgsmålet er så, hvordan det, der er tilovers, skal udnyttes," forklarer Jette Plenge Jacobsen, der er kontorchef i Frekvenskontoret i IT- og Telestyrelsen.

Ericsson: Utroligt interessant
Ericssons René Skytte Jensen forklarer, at fordelen ved de lavere frekvensbånd er, at man skal bruge væsentligt færre mastepositioner for at levere mobilt bredbånd. Jo længere man kommer ned i frekvenserne, jo bedre rækkevidde har signalet nemlig.

"Vi plejer at sige, at et sted mellem 70 og 80 procent af de samlede investeringer går til at bygge radioaccess (sendemaster, red.), så det er klart, at det er interessant," siger René Skytte Jensen fra Ericsson.

IT- og Telestyrelsens seneste halvårsstatistik viste, at antallet af danskere med mobilt bredbånd blev næsten fordoblet på seks måneder. Samtidig er danskernes brug af dataoverførsel over mobilnettet steget markant i de senere år.

Hvis den vækst fortsætter, får industrien brug for flere frekvenser, forklarer René Skytte Jensen.

"Hen ad vejen har vi simpelthen behov for yderligere spektrum for at kunne tilvejebringe den mængde bits og bytes, der efterspørges i markedet - det gælder navnlig, når mobile multimedietjenester som TV og video for alvor slår igennem," siger han.

Hvad siger Sander?

Der er endnu uvist, hvilken netværksteknologi, der vil blive tale om, hvis politikerne åbner for bredbånd på de ledige frekvenser. Et oplagt bud kunne være UMTS-teknologien i form af 3G og Turbo 3G.

Indtil videre arbejdes der på internationalt plan med at finde ud af, hvordan man kan undgå at de enkelte landes udnyttelse af frekvenserne kommer i karambolage.

I USA overgår man allerede om to måneder til at digitale tv-sendenet, og derfor er det allerede besluttet af Federal Communications Commision, landets telestyrelse, at en del af de overskydende frekvenser kan bruges at udbyde bredbånd.

Forud for beslutningen har selskaber som Google og Microsoft længe debatteret med broadcast-selskaberne om, hvorvidt bredbånds-tjenester på de ledige frekvenser vil forstyrre eller svække tv-signalet.

En rapport fra FCC manede dog for nylig den frygt i jorden, og dermed kunne der åbnes for brug af de ledige frekvenser og det, som FCC's formand Kevin Martin har kaldt "Wi-Fi on steroids."

Sander åbner dør for telebranche

I en e-mail til Computerworld skriver videnskabsminister Helge Sander (V), at han er opmærksom på, at der opstår en række nye muligheder, når man slukker for det analoge sendenet for at gå over til digitalt tv.

"Jeg finder især de nye muligheder for mobilt bredbånd og lignende mobiltelefoni-tjenester interessante. Disse nye tjenester er specielt interessante i det lys, at både EU og en række af vores nabolande også arbejder for at anvende frekvenserne til dette formål," udtaler Helge Sander.

Da der både er medie- og tele-hensyn forbundet med beslutningen, skal Helge Sander dog nå til enighed med sin kollega i Kulturministeriet, Carina Christensen (K).

"Jeg finder det derfor yderst relevant at se på, hvilke muligheder Danmark har for at bruge frekvenserne til andre formål end tv - for eksempel mobilt bredbånd. Jeg har på den baggrund foreslået kulturministeren, at vore ministerier udarbejder et fælles oplæg om en eventuel ændret anvendelse af de ledige frekvenser," forklarer Helge Sander.

Videnskabsminsteriet oplyser, at det nævnte oplæg ikke vil være klar før i det nye år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere