Artikel top billede

Stein Bagger på Lotusphere 2008. Foto: Mads Elkær. (Foto: Mads Elkær)

Stein Bagger lander i Danmark inden for få dage

Den bedragerisigtede Stein Bagger ventes til Danmark inden for få dage.

"I am Stein Bagger. I'm a fugitive from Europe and I'm here to turn myself in."

Efter IT Factory-direktør Stein Bagger i weekenden meldte sig selv på en politistation i det belastede Downtown Los Angeles-distrikt, ventes han at lande i Danmark i løbet af de næste par døgn.

Stein Bagger blev i torsdags sigtet af politiet for bedrageri i milliardklassen, efter han sent i forrige uge forsvandt under en luksustur til Dubai sammen med sin hustru og nogle venner.

Vidste Bagger var i USA

Ifølge Børsen vidste politiet, at Stein Bagger var i USA, men har ventet med at begære ham fængslet, fordi man håbede på at fange medsammensvorne.

Avisen skriver, at politiet i den seneste tid har overvåget omkring 10 mobiltelefoner, der er blevet anvendt af personerne i selskabets top.

Det er ifølge avisen sket, fordi IT Factory-ledelsen har været mistænkt for moms- og skattesvindel. Det har ifølge avisen været politiets plan at sigte Stein Bagger i begyndelsen af januar. Disse planer satte Baggers flugt fra Dubai imidlertid en stopper for.

Efter Stein Bagger forsvandt i Dubai, er det væltet ud med skeletter i IT Factory, hvor det er kommet frem, at Stein Bagger har pumpet omsætningen kunstigt op ved hjælp af en sindrigt konstrueret leasing-karrusel. Konkursen har kostet en række af de store danske banker meget store beløb.

Ifølge forskellige medier lånte Stein Bagger en stor olivengrøn Audi A8 og et eller flere kreditkort af svenskeren Mikael Ljungman - som han ellers overfor Computerworld tidligere har hævdet kun at have mødt et par gange - da han ankom til New York efter sit forsvindingsnummer i Dubai.

Angiveligt fortalte Stein Bagger til Mikael Ljungman, at han skulle besøge IT Factorys kontor i Connecticut, der ligger ganske tæt på New York.

Siden dukkede han op i Los Angeles - cirka 4.000 kilometer væk - hvor han opholdt sig på Best Western-hotellet på Highland Avenue, inden han lørdag kørte til politistationen for at melde sig selv.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere