Artikel top billede

Google og Salesforce slår platform-pjalterne sammen

De to SaaS-selskaber Google og Salesforce indgår samarbejde, der lader udviklere trække på applikationer og services mellem de to udviklings-platforme.

To af verdens største udbydere af software-as-a-service, Salesforce og Google, udvider nu et allerede eksisterende samarbejde.

Flere medier skriver, at Salesforce.com senere i dag vil lancere Force.com til Google App Engine, der bruges til at udvikle web-services.

Det betyder, at Salesforce.com-udviklere kan trække på Google-services og tale med applikationer, der er udviklet i Python.

Omvendt kan de udviklere, der arbejder i Googles App Engine trække på kapaciteter fra Salesforce-platformen, blandt andet mobil-teknologier, sikkerhed, bruger-godkendelse og understøttelse af flere sprog, skriver The Register.

"At bringe Google App Engine og Force.com sammen vil betyde, at der bliver skabt nye web-applikationer og samtidig demonstrere kraften i internettet som en platform," siger Tom Stocky, Googles direktør for ' Product Management', til Internetnews.com.

Salesforce.com oplyser, at flere end 5.000 af selskabets kunder også anvender Google Apps, og at flere end 10.000 af kunderne anvender Google Adwords.

"Fem ud af de ti mest populære applikationer i AppExchange (bibliotek med applikationer, red.) drager nytte af både Google og Salesforce," siger Adam Gross, der er vice-direktør i Salcesforce, til Internetnews.com.

Hård konkurrence til Microsoft

I sidste måned indgik Salesforce.com lignende samarbejder med Facebook og Amazon.com.

Dermed står Microsoft, der for nylig lancerede sit Cloud OS Azure, over for hård konkurrence.

"Microsoft har ikke fået den position på nettet, som de har på klientsiden. Selvom de er store på browser og webmail som MSN og Hotmail, er der områder, hvor Google, Amazon og de mere kendte internetfirmaer for længst har overhalet dem," udtalte Anders Elbak for nylig i Computerworld.

Markedet for SaaS er dog generelt i vækst. En undersøgelse fra Gartner viser, at ni ud af ti virksomheder planlægger at øge deres brug af software-as-a-service i løbet af næste år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer