Det er en udfordring, der vil være de skarpeste it-arkitekter værdig.
Når der tales om arkitektur, så prøver man lidt kryptisk at give udtryk for, at hvis der skal være enighed i København næste år, er det nødvendigt med mere end blot at sætte nogle konkrete tal på de globale reduktioner af CO2.
Der skal også penge og teknologi på bordet. Penge til de mindst udviklede lande, der ofte også er dem, der mærker klimaforandringerne hårdest.
Og penge og teknologi til klimaprojekter i udviklingslandene. Den eksisterende Kyoto-aftale åbner for, at de udviklede lande kan hjælpe udviklingslandene med CO2-reduktion og i et vist omfang regne dette med i opfyldelsen af deres egne forpligtelser.
For eksempel ved at opstille vindmøller i Kina. Eller måske en dag intelligente energiløsninger, der gør det nemmere at udnytte vindkraften.
At udviklingslandene er en central brik i puslespillet, når vi skal imødegå klimaudfordringerne, blev også slået fast af klima- og energiminister Connie Hedegaard på Nordic Climate Solutions-konferencen i Bella Center i sidste uge.
Det skete i en paneldiskussion med blandt andre Guido Bartels, der er IBM's globale chef for energiområdet.
Som et led i debatten blev der derudover fremlagt en meget interessant undersøgelse, der viste en klar sammenhæng mellem virksomheders sociale engagement - herunder engagementet i miljøspørgsmål - og deres markedsværdi.
Jo større engagement, jo højere markedsværdi.
Så kan man altid diskutere, om det er de rentable virksomheder, der har overskuddet til et klimaengagement, eller om det er klimaengagement, der skaber forretningsmæssig værdi.
Det er efter min opfattelse meget ofte det sidste, der er tilfældet.
Grøn vækstøkonomi
Klimapolitik og en sund forretning hænger sammen.
Det var også budskabet til deltagerne på Venstres landsmøde forrige weekend, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen redegjorde for perspektiverne i grøn it.
Budskabet var en del af Fogh Rasmussens vision om en 'grøn vækstøkonomi' med Danmark som foregangsland.
Fogh Rasmussen sagde, at der ingen modsætning er imellem en ambitiøs miljø- og klimapolitik og det at skabe økonomisk vækst. Klimapolitikken er ikke en del af problemet, men derimod en del af løsningen.
Og det er på det grundlag, vi nu skal skabe ny vækst i Danmark.
Fogh gennemgik på landsmødet en lang række af de konkrete grønne løsninger, herunder elbil, intelligent styring af strømforsyning eller grøn supply chain.
Sådan ser den politiske dagsorden ud anno 2008, når regeringslederen ofrer taletid på at forklare sit partis højeste instans, hvordan et elbilsbatteri kan bruges til at lagre vindenergi.
Så teknologien mangler ikke politisk opmærksomhed. Nu er det op til erhvervslivet at indgå partnerskab med politikerne om en konkret vækststrategi.
Vi skal levere konkrete resultater. Vi er kommet langt i 2008, og i 2009 skal den grønne teknologi i endnu højere grad udmøntes i konkrete innovationsresultater og konkrete, rentable kundeprojekter. Det har jeg også på min personlige dagsorden for 2009.
Tim Mondorf er IBM's nordisk ansvarlige for energi og miljø.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.