Artikel top billede

SuperOffice sætter ny direktør i varmt sæde

Den norske CRM-leverandør SuperOffice er storforbruger af direktører og præsenterer nu sin tredje danske direktør siden 2006.

Norske SuperOffice er storforbruger af danske direktører.

De to seneste på posten har forladt koncernen efter uoverensstemmelser med den norske koncernchef. Nu præsenterer SuperOffice en ny mand i det varme sæde.

Ny administrerende direktør for SuperOffices danske afdeling er 48-årige Kim Toft Madsen, der kommer fra et job som salgsdirektør hos Aditro Customer Service.

Toft Madsens forgængere hos SuperOffice Bo Nielsen og Jan Lomholdt blev sat på porten, efter at de ragede uklar med den norske koncernchef, Gisle Jentoft.

SuperOffice i Danmarks seneste årsregnskab viste et overskud på 700.000 kroner.

Gisle Jentoft har tidligere betegnet det som et utilfredsstillende resultat. Og resultatet var en del af den begrundelse, som den norske koncernchef brugte overfor Computerworld, da han satte Bo Nielsen på porten i starten af november.

Ifølge Gisle Jentoft havde SuperOffice allerede en aftale i hus med Kim Toft Madsen, da Bo Nielsen blev fyret, men virksomheden ønskede dengang ikke at offentliggøre navnet.

"Personen er ikke ansat i SuperOffice i forvejen og skal derfor have lov til at afslutte sit nuværende arbejde på en tilfredsstillende måde," lød forklaringen fra den norske koncernchef.

Ny diretør: Ingen kommentar
Men selvom SuperOffice præsenterede Kim Toft Madsen, som ny direktør i en pressemeddelelse fredag formiddag, ønsker han ikke at kommentere sit nye job overfor Computerworld.

"Jeg udtaler mig ikke om det nye job, før jeg tiltræder 1. februar. Jeg er loyal overfor min nuværende arbejdsgiver, og derfor synes jeg, at det er mest naturligt, at jeg venter med at udtale mig, til jeg starter," siger Kim Toft Madsen.

Men i SuperOffice pressemeddelelse, fortæller han, at den vigtigste opgave i det nye job bliver at bringe SuperOffice tilbage på stabil kurs efter en turbulent periode.

Kim Toft Madsen har desuden en fortid som administrerende direktør i de danske afdelinger af norske it-koncerner som Cinet, Telenor Business Solutions samt Visma Software.

SuperOffice har 26 ansatte i Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel