Artikel top billede

Stein Bagger brugte sin kone som kunde-case

I salgsmateriale på IT Factorys hjemmeside fremgik det, at en af selskabets kunder er Home. Det viser sig, at Stein Bagger har leveret it-systemer til sin kones Home-butikker.

I går faldt IT Factory fra hinanden. Direktør Stein Bagger forsvandt og blev beskyldt for at have bedraget for mindst 500 millioner kroner.

Computerworld har i samarbejde med it-blogger Dorte Toft set kritisk på selskabet tidligere, hvor det er kommet frem, at flere danske partnere slet ikke forstod, hvordan de var havnet på selskabets hjemmeside som reference.

Men selskabet har også smykket sig med andre mærkværdige referencer.

Blandt de udenlandske partnere har Stein Bagger fremhævet firmaer, der er ejet af to svenske bedragere.

En anden amerikansk partner til den danske it-fabrik, der ifølge regnskaberne havde en omsætning på 800-900 millioner kroner linkede videre til denne Linkedin-profil.

Home i centrum

Men af salgsmateriale på IT Factorys hjemmeside har der også tidligere været fremhævet kundecasen Home.

En kundecase Stein Bagger også har nævnt for medier.

Men kundecasen viser sig at være knap så imponerende som ved første øjekast.

For i stedet for at levere it-systemer til hele Home-kæden, er der tale om, at Stein Bagger har leveret it-system til sin kone Anette Uttenthals seks Home-butikker.

Hos Home afviser it-chef Hanne Brandt, at IT Factory nogensinde har været leverandør til hele kæden.

"IT Factory var ikke leverandør til Home-kæden," siger hun til Computerworld.

Hun oplyser, at hun havde et møde med Anette Uttenhal og Stein Bagger i 2004, men at det ikke resulterede i et køb af it-systemer til kæden.

For fem dage siden meldte Anette Uttenthal sin mand forsvundet hos konsulatet i Dubai. Han er i dag efterlyst af Interpol.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer