Mindre forsinkelse i nye kameraer

Der kan gå sekunder fra man trykker på knappen, til billedet er taget med et digitalt kamera. Det er så lang tid, at smilene stivner, mens man venter på blitzen. Mange kameraproducenter gør nu noget ved den lange forsinkelse.

Indhold

Mange producenter af digitale kameraer er nu klar med innovative løsninger, der skal mindske opstartstid og den forsinkelse digitale kameraer har fra man trykker på knappen til billedet er taget. Forsinkelsen skyldes dels lukkertiden, kameraets sensorer og den processor som kameraet har. Processoren sørger for at aflæse sensorerne og gemme biledet, og det tager ofte så lang tid at motivet når at flytte sig.

Hos Olympus har man taget en helt ny processor i brug. TruePic er en ny billed-processor, som bearbejder det billede, der sendes gennem linsen, når lukkeren aktiveres. Processoren er hurtigere end de processorer Olympus tidligere har benyttet sig af, hvilket afspejler sig direkte i opstartstiden og ikke mindst billed-forsinkelsen. TruePic er desuden blevet styrket med en række funktioner, der skal forbedre billedkvaliteten, blandt andet med avancerede støjfiltre og forbedret automatisk gamma-korrektion.

Blandt de nye kameraer fra Olympus kan for eksempel fremhæves Stulys 410 med fire millioner pixels og lukkertider fra 1/1000 sekund og op til ½ sekund. Stylus 410 har tre gange optisk zoom, QuickTime Movie Capture og indbygget mikrofon. Stylus 410 kan tage et billede i sekundet med maksimal opløsning. Stylus 410 er endnu ikke kommet til Danmark, men sælges i USA for priser omkring 380 US Dollar (cirka 2.300 danske kroner).

Fra Kyocera hedder en lignende teknologi Rtune (Rapid Tuning Technology), der vil være at at finde i Kyoceras nye 3.2 megapixel Finecam SL300R og 5 megapixel Finecam S5R, som kommer på markedet inden efteråret. SL300R kan tage billeder løbende med en hastighed på 3½ billede i sekundet. Det er dog kun de første fem billeder, der kan tages så hurtigt. Derefter falder frekvensen til et billede i sekundet. Opstartstiden er omkring 0,7 sekunder. SL300 er ikke prissat endnu.

Også Nikon har arbejdet på at optimere operationstiderne på dets nye kameraer. Mest imponerende er det nye Nikon D70, som ifølge Nikon kan tage 144 billeder i fuld størrelse (maksimal opløsning) med en hastighed på 3 billeder i sekundet. Priser på Nikon D70 starter ved 9.195 kroner med moms.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere