Artikel top billede

Jensby: Stein Bagger havde hemmeligt kontor

Opdateret: Stein Bagger havde et hemmeligt kontor, som Asger Jensby fik adgang til søndag. Her lå der tegninger over, hvordan bedrageriet foregik.

Det er mindre end et døgn siden, at Asger Jensby opdagede, hvor meget svindel der foregik i IT Factory. Et hemmeligt kontor afslørede Stein Baggers omfattende svindel. Asger Jensby er formand i selskabet, og han meldte selv virksomheden til politiet, da han så papirerne på kontoret.

"I løbet af sent lørdag aften finder vi indikationer på, at Stein Bagger i nærheden af IT Factory har oprettet et hemmeligt kontor. Det hører jeg første gang om lørdag, og først da vi søndag fik adgang til det, fik vi dannet os overblikket," afslørede Asger Jensby på dagens pressemøde, som blev transmitteret på TV2 News.

Det var rystende dokumenter, som bestyrelsesformanden pludselig fandt frem til. Igennem selskabet JMI Invest ejer Asger Jensby en stor aktiepost i IT Factory.

"Vi fandt papirerne, og da fik Lars Brammer (direktør i JMI) og jeg et overblik over situationen. Her var tegningen til en omfattende bedragerisag. Det er under 20 timer siden, og chokket har langt fra lagt sig endnu," sagde Asger Jensby.

Det var en stor mundfuld for Asger Jensby at afsløre det her.

"Det er ikke en let opgave at komme igennem med det. Stein Bagger er en person, som holder kortene tæt til kroppen. Vi gennemgik det fredag, men fandt ingen uregelmæssigheder. Om lørdagen kunne vi heller ikke finde uregelmæssigheder, og fakturaerne er betalt til tiden. Der er det nødvendige cash flow," fortalte Asger Jensby videre.

Forfalskede underskrifter

Som et led i bedrageriet indgik IT Factory leasing-aftaler med fremmede selskaber, som Asger Jensby ikke ønskede at sætte navn på. Det overlod han til politiet. Bestyrelsesformanden havde underskrevet aftalerne ved første øjekast, men:

"Hvordan kunne jeg ikke kende til de her leasing-aftaler? Samtlige leasing-aftaler skal jo underskrives af direktør og formand. Leasing-aftalen er underskrevet af mig, men det er ikke min underskrift. Den er forfalsket," berettede Asger Jensby.

Bestyrelsesformanden omtalte Stein Bagger som en mand med "psykopatiske egenskaber", og som en mand, der igennem bevidst adfærd kunne snyde kollegaerne.

"Jeg har talt med de øvrige medlemmer i direktionen. Årsagen til det er, at vi har denne fantastiske, karismatiske og intelligente leder, som har været i stand til at skille dem og have dem i en til en relationer," fortalte Asger Jensby på pressemødet.

Han fortalte, at han stadig var dybt rystet under et døgn efter, at hans guldæg blev afsløret.

Bagger stemplede ud i lufthavn

I sidste uge var Stein Bagger på rejse til Dubai, som er et af de arabiske emirater.

"I onsdags tog Stein Bagger på en kombineret forretnings- og privatrejse sammen med konen og venner," fortalte Asger Jensby.

Og her forsvandt sporene efter Stein Bagger.

"Han er meldt forsvundet torsdag nat klokken tre. Lokal tid er hans pas stemplet ud af emiraterne klokken 13 torsdag i Abu Dhabi lufthavn. Lørdag melder hustruen Anette ham til politiet som forsvundet, og der går meddelelse derfra til Interpol," sagde Asger Jensby.

Samme torsdag deltog han tidligere på en telekonference, hvor han meldte, at han ville mødes med sine medrejsende mellem klokken 18 og 19 om aftenen.

Bedrageri for 500 millioner kroner

Asger Jensby opsummerede kort hvad status i sagen var.

"Jeg kan konstatere, at der er sket nogle uregelmæssigheder, og der er lavet bedrageri for minimum 500 millioner kroner, og Stein Bagger er borte. Vi ved ikke, hvor han er," sagde han.

Og Asger Jensbys engagement i den nu konkursramte fik dermed en brat afslutning.

"Min sidste handling som formand for IT Factory var at indgive konkursbegæring og anmelde Stein Bagger til politiet," fortalte Asger Jensby.

Bestyrelsesformand understregede, at det fremtidige efterforskningsarbejde nu er overladt til politiet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere