Artikel top billede

Intel og Micron i gang med 34 nanometer flashchip

Intel og Micron er sammen begyndt at producere endnu mindre flash-chip.

Computerworld News Service: En virksomhed, der er ejet i fællesskab af Intel og hukommelsesproducenten Micron Technology er begyndt at masseproducere NAND-flashhukommelse ved brug af 34 nanometer teknologien.

NAND-flashhukommelse bruges til at lagre sange, film og andet i mp3-afspillere, mobiltelefoner og en lang række andet forbrugerelektronik.

Intels og Microns joint venture-selskab, IM Flash Technologies, forventer, at 50 procent af de chip, der produceres på fabrikken i Lehi i Utah, vil blive produceret ved brug af 34 namometer processen ved slutningen af året.

Tallet angivet i nanometer beskriver størrelsen på de mindste transistorer og andre dele, der kan fabrikeres på en enkelt chip. Der går omkring tre til seks atomer på en nanometer afhængig af atomtypen, og der skal en milliard nanometer til at give en meter.

Chipproducenter som Taiwan Semiconductor Manufacturing og Intel masseproducerer chip ved brug af 40 til 45 nanometer fabrikationsprocesser. Generelt gælder det, at jo flere transistorer, der er på en chip, og jo tættere de sidder, des hurtigere vil chippen være.

Ud over forbedringer i hastigheden, så arbejdes der på at gøre chippene fysisk mindre og billigere, fordi folk hele tiden vil have mindre og billigere elektronisk udstyr.

IM Flash producerer 32 gigabyte NAND-chip på størrelse med en tommelfingernegl med sin 34 nanometer teknologi og forventer, at chippene skal bruges i små solid state-drev (SSD'er) eller flashhukommelseskort til produkter som digitalkameraer og håndholdte medieafspillere.

Chippene på 32 gigabyte er såkaldte multi-level cell-chip, hvilket betyder, at de kan håndtere flere skrivninger end single-level cell-udgaven af NAND-chippene.

Samsung Electronics, som er verdens største producent af NAND-flashhukommelse, er netop nu i gang med at opgradere sine chipfabrikker til at bruge 42 nanometer teknologien, og planlægger at påbegynde produktion med 30 nanometer processen til næste år.

Samsung fremviste sidste år en multi-level cell NAND-flashhukommelseschip på 64 gigabyte produceret ved brug af 30 nanometer teknologien.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering