Artikel top billede

Laveste it-aktier siden dotcom-krisen

Nasdaq lukkede torsdag på 1.341 point, hvilket er det laveste for i år og et lavpunkt, der ikke er set siden tredje kvartal 2002.

Computerworld News Service: Ikke engang godt nyt fra Hewlett-Packard og Shareforce.com, og det at pc-salget i USA gik bedre end forventet i oktober, kunne få selvtilliden tilbage i den teknologiske sektor.

Tværtimod fortsætter it-investorer med at dumpe aktierne, hvilket har fået Nasdaq-indekset, som har en stor overvægt af it-virksomheder, ned på sit laveste punkt siden efterdønningerne fra dotcom-boblen i 2002.

Hvis Nasdaq falder endnu 250 point, vil indekset være tilbage på niveauet fra 1997. Indtil videre er Nasdaq faldet 1.348 point i forhold til for et år siden, før kreditkrisen fik investeringsbankerne til at gå i knæ.

Næret af faldende huspriser og af højt forrentede lån er finanskrisen kernen i problemet for it-sektoren, ligesom det er tilfældet i så mange andre sektorer. Med en stram økonomi og forbrugere, der er bekymrede for at miste deres job, forventes det, at både erhvervsliv og forbrugere vil bruge færre penge.

Som et tegn på at pengene generelt bliver i lommen, er banker, der plejer at være involveret i it-fusioner og -opkøb og børsnoteringer, pessimistiske angående de kommende kvartaler ifølge rapporten Tech Banking Outlook Survey fra it-analysehuset The 451 Group.

"Sent sidste år begyndte ellers optimistiske it-banker at stikke piben ind. Nu er de gået i regulært hi," skriver analytiker Brenon Daly i et notat, der følger med rapporten.

"Lidt over halvdelen af respondenterne i rapporten svarer, at deres pipeline målt i kroner og øre er skrumpet siden samme tidspunkt sidste år. Kun en fjerdedel svarer, at deres forretninger går bedre."

Mængden af penge brugt på it-fusioner og -opkøb i år er indtil videre omkring en tredjedel under niveauet for 2007 ifølge rapporten. Sidste år løb it-fusioner og -opkøb op på 2.845 milliarder kroner, mens det indtil videre i år ikke er blevet til mere end omkring 1.694 milliarder kroner.

De store nedjusterer

Investeringsanalytikerne angiver fortsat den svage efterspørgsel som årsag til at skære i forventningerne til it-leverandørerne.

Torsdag nedjusterede Goldman Sachs sin vurdering af aktieværdien for SAP, som er verdens største ERP-leverandør (enterprise resource planning), fra 255 kroner til 201 kroner. Tidligere på ugen justerede Merrill Dell til 'neutral' fra 'køb'.

Baseret på svage økonomiske perspektiver nedjusterede Merrill også vurderingen af Adobe på trods af virksomhedens lancering af nye web-orienterede produkter og tjenester ved udviklerkonferencen Adobe Max i San Francisco i sidste uge.

Selv niche-leverandører rammes. Credit Suisse nedjusterede for eksempel sin vurdering af aktieprisen på Agilent Technologies, der producerer elektronisk måleudstyr, fra 219 kroner til 136 kroner.

Samtidig forudsiger Semiconductor Industry Association nu det første fald i syv år i det verdensomspændende salg af computerchip. Chipsalget vil til næste år falde med 5,6 procent til 1.459,4 milliarder kroner, meddelte organisationen i sidste uge.

Huller i skyerne hist og her

I en offentliggørelse af kvartalsregnskabet udtalte Dell i torsdags, at den globale it-efterspørgsel fortsat vil være 'en udfordring'. Dell offentliggjorde her blandende resultater. Selvom overskuddet var bedre end forventet, så levede omsætningen ikke op til forventningerne.

Overskuddet faldt med fem procent til 4.295 millioner kroner eller 1,83 kroner per aktie. Omsætningen faldt tre procent til 89,55 milliarder kroner, mens analytikerne havde forventet en omsætning på 96,3 milliarder kroner.

Online-forbruget, som ellers har været et lyspunkt, har på det seneste også mistet noget af sin glød. Selvom omsætningen på onlineannoncering løb op i næsten 35 milliarder kroner i tredje kvartal, hvilket er en stigning på 11 procent i forhold til samme kvartal sidste år, så er dette en vækststigning på under halvdelen af, hvad den var for et år siden ifølge en rapport, udgivet torsdag af Interactive Advertising Bureau og PricewaterhouseCoopers.

Der er dog huller i skyerne hist og her. Hewlett-Packard har offentliggjort en foreløbig opgørelse af resultaterne fra fjerde kvartal, der angiver en omsætning på 198,5 milliarder kroner, hvilket er en stigning på 19 procent i forhold til samme kvartal sidste år.

Hvis man fraregner den nyligt opkøbte it-leverandør EDS og påvirkningerne af valutakurserne, så er HP's omsætning dog kun steget med to procent sammenlignet med sidste år. Alligevel er denne stigning relativt gode nyheder og får HP's opkøb af EDS til at se fremsynet ud.

HP tilskriver stigningen i omsætning til "global rækkevidde, diversitet i kundebasen, en bred portefølje og adskillige omkostningsnedskæringer."

Overraskende solide resultater

Salesforce.com overgik torsdag analytikernes forventninger, hvilket antyder, at forretningsmodellen med hostet software klarer sig godt i hårde tider. Salesforce offentliggjorde overskud svarende til cirka en krone per aktie. Analytikernes enstemmige vurdering lød på lidt derunder. Nettoprofitten for Salesforce er steget fra 38,3 millioner kroner til 59,6 millioner kroner, mens virksomhedens omsætning er hoppet 43 procent til 1.630,8 millioner kroner.

Citigroup Global Research så et håb for pc-salget i detailhandlen for oktober måned i USA, som ifølge markedsanalysehuset NPD steg med 10 procent i forhold til 2007.

"Resultaterne er overraskende solide," skriver Richard Gardner.

Men de få lyspunkter på den mørke himmel kunne ikke løfte stemningen på det generelt nedadgående marked. HP, som tidligt i sidste uge steg lidt på grund af nyhederne, faldt igen med cirka syv kroner og lukkede torsdag på lidt over 187 kroner.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering