Artikel top billede

Her er de bedste små it-arbejdspladser

IT-Branchens Bedste Arbejdspladser 2008: Se de nominerede i kategorien Small.

Tilbage til artiklen Det skal være nemt at gøre det rigtige

27 virksomheder deltog i konkurrencen om at blive IT-Branchens Bedste Arbejdspladser 2008.

Fem af it-virksomhederne i konkurrencen har færre end 50 medarbejdere og bliver derfor kåret i den særlige kategori kaldet 'small'.

Vinderen er Lenio. Her fortæller vi også om nummer to og tre i kategorien.

Lenio

Lenio er et team-baseret it-projekthus med fokus på kundespecifikke it-løsninger.
Sådan siger nogle af medarbejderne i undersøgelsen om Lenio:

"Jeg oplever, at vores ledelse er både inspirerende, engageret og nærværende."

"Det er nogle rigtig rare og kompetente mennesker, der arbejder her, og som har nogle værdier, der stemmer meget overens med mine værdier."

"Vi går meget op i videndeling på tværs af projekterne"

Abakion

Abakion beskæftiger sig med rådgivning og implementering af it-værktøjer til procesoptimering, ressourcestyring og resultatmåling i danske virksomheder.

Abakion er en værdistyret virksomhed med meget stor grad af medarbejderindflydelse og personlig frihed for den enkelte i hverdagen.

Abakion lægger stor vægt på videreuddannelse, og medarbejderne er selv med til at bestemme, hvilken retning de ønsker at udvikle sig i, ligesom det prioriteres, at der reelt også afsættes den fornødne tid til det.

Abakion anser medarbejderne som den vigtigste ressource og har et oprigtigt ønske om at passe godt på dem.

Af samme årsag tilstræber ledelsen, at medarbejderne kun arbejder 37 timer om ugen, og at alle holder syv ugers ferie om året. Abakion ønsker ansatte, der brænder for deres job, men også at de er opmærksomme på, at der er andet i livet end arbejde.

Fleksibilitet

Abakion arbejder med fuld fleksibilitet, og den enkelte konsulent er ansvarlig for sin egen kalender med behørig hensyntagen til kunder og kollegers behov.

I Abakion giver det ikke anerkendelse at arbejde hårdest og længst tid, men at arbejde mest intelligent og med hensyntagen til kunders, virksomhedens og egne behov.

Pc-ware Danmark

Pc-wares kerneforretning er licensering af standardsoftware og konsulentydelser i forbindelse med licensaftaler og SAM (software asset management/licensstyring).

Pc-ware arbejder uafbrudt med at skabe gode rammer
for medarbejderne. Blandt andet ved at mo-
tivere og kommunikere ved løbende samtaler
med den enkelte medarbejder.

Firmaet opfordrer til samarbejde på tværs af afdelingerne, som arbejdspladsen skaber rammerne for ved at sidde i kontorlandskaber.

Der bliver også flyttet rundt på afdelinger eller enkelte medarbejdere, hvis det er mest hensigtsmæssigt i forhold til samarbejdet.

Pc-ware har gennem årene udviklet flere ansatte til ledere med personaleledelse og sætter en ære i at udvikle medarbejdere efter en langsigtet plan.

Firmaet opfordrer til, at medarbejderne passer på sig selv.

Medarbejderne har mulighed for at vælge at leve sundt i form af sund kost, massage og få lagt en kostplan i samarbejde med en diætist, som månedligt kommer på kontoret.

Kilde: Great Place to Work Institute Danmark

Tilbage til artiklen Det skal være nemt at gøre det rigtige




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere