Partnere med plettede papirer

IT Factory har netop indgået en samarbejdsaftale med to svenskere, der har plettede papirer. Det betyder ingenting, lyder det fra IT Factorys direktør. Professor i brandpleje er dog uenig.

Hos firmaet med Danmarks bedste it-regnskabstal går man ikke så meget op i partnere og samarbejdspartneres historik.

I hvert fald har man for nylig indgået en større aftale med det amerikanske firma Media Power Inc., hvor to svenskere med et blakket ry spiller en afgørende rolle.

Med samarbejdet vil IT Factory (ITF) sende små videoklip til deltagerne på den kommende Lotusphere i januar 2009, oplyser Stein Bagger.

Aftalen rækker dog dybere end denne ene begivenhed, da de to selskaber også i frem­tiden vil være samarbejdspartnere i relation til en mobilteknologi, der kaldes "augmented reality".

ITF har også i en anden sammenhæng vist tillid til folkene bag Media Power Inc., da man tidligere på året henviste Computerworld til at tale med selskabet som en oplagt kundereference i forbindelse med vinderportrættet til Top 100-magasinet.

I øvrigt i sammenhæng med partneren eCommerce LLC, der siden viste sig at være blevet opkøbt af Media Power Inc. i februar 2008 - dog angiveligt uden ITF's vidende.

eCommerce havde som partner og sælger af netbaserede IT Factory-løsninger ingen salgs- eller præsentationshjemmeside til produkterne. I stedet får kunderne en URL, når de har købt et produkt.

Ifølge svenske og amerikanske medier (se link i boks) har personerne hos Media Power Inc. domme bag sig. Den ene person, strategic business developer hos Media Power Inc. er Mikael P. Ljungman. Den anden er forretningsmanden Carl Freer, som er medstifter af Media Power Inc.

Administrerende direktør Stein Bagger fra IT Factory, der har mødt Mikael P. Ljungman personligt to gange på Media Power Inc.'s kontor i New York, ser ingen problemer i aftalen med det, han selv betegner som et "plettet papir".

"Vi bruger ikke så meget energi på at finde ud af, om en ansat eller en i en ejerkreds har været involveret i noget. Det, der er interessant for os, er, at de betaler deres regninger," siger Stein Bagger.

Og det gør Media Power Inc. ifølge IT Factory. Fortiden og de plettede papirer hos Mikael P. Ljungman og Carl Freer får altså ikke Stein Bagger til at overveje at afslutte samarbejdet.

"Hvis han (Mikael P. Ljungman, red.) har haft en forhistorie. Det har jeg ikke noget forhold til. Ikke så længe de opfører sig pænt og ordentligt," siger Stein Bagger.

Af et skriftligt svar til Computerworld fremgår det, at IT Factory for nylig har været i kontakt med Mikael P. Ljungman.

Her bekræftes det, at Mikael P. Ljungman har "en uafsluttet sag kørende vedrørende: "Book keeping errors and taxes"," men at denne sag ikke vedrører Media Power Inc..

Af det skriftlige svar fra IT Factory fremgår yderligere:

"For korrekthedens skyld, så har de sager, som Ljungmann er anklaget for, intet at gøre med det kundeforhold, Media Power har med IT Factory."

Kan skade omdømme

Ekspert i marketing og brand-pleje, professor Roy Langer fra Handelshøjskolen i Århus, kalder det en modsætning, at IT Factory på den ene side indgår en sponsor-aftale med Bjarne Riis' cykelhold og på den anden side indgår samarbejde med folkene bag Media Power Inc..

"Det handler ikke om, hvordan firmaet selv opfatter det, men hvordan andre opfatter det. Og ens samlede omdømme-portefølje omfatter også, de relationer virksomheden har," siger Roy Langer.

Selv hvis Media Power Inc. blot var en kunde og ikke også en alliance-partner, var der grund til at stoppe op og overveje relationen, mener Roy Langer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere