Artikel top billede

Bjarne Riis, salgsdirektør for 'Small and Midmarket Solutions and Partners', modtog aftenens hæderspris på vegne af Microsoft Danmark.

Her er Danmarks bedste it-arbejdsplads

Blandt 15 konkurrerende virksomheder er årets bedste it-arbejdsplads kåret. Se om din arbejdsplads er blandt vinderne.

Opskriften på den gode arbejdsplads må siges at være godt gemt i Microsofts gange.

For anden gang i træk vinder virksomheden titlen som IT-Branchens Bedste Arbejdsplads.

Vinderen blev kåret og fejret under en gallamiddag i aften, torsdag, Falconer Salen i København, hvor såvel Danmarks Bedste Arbejdspladser 2008 som It-branchens Bedste Arbejdspladser 2008 blev kåret.

Mest tilfredse

Andenpladsen blev snuppet af Cisco, og Mjølner Informatics markerede sig som nummer tre.

Kåringen bygger på en omfattende medarbejder-tilfredsheds-analyse blandt alle deltagerne.

IT-Branchens Bedste Arbejdspladser er en selvstændig kategori under konkurrencen Danmarks Bedste Arbejdspladser, som Great Place to Work Institute og Berlingske Nyhedsmagasin har gennemført siden 2002.

Grundlæggende er det medarbejdernes besvarelse af spørgeskemaundersøgelsen, som danner grundlag for sejren.

Microsofts medarbejdere er med andre ord blandt de mest tilfredse i it-branchen.

Karriere og trivsel

Hertil kommer Great Place to Work's vurdering af Microsofts kulturprofil med adskillelige tiltag, der tager vare på medarbejdernes karriere og trivsel.

"Microsoft tilbyder sine medarbejdere omfattende muligheder for både faglig og personlig udvikling. Desuden arbejder Microsoft løbende med at skabe Worklife Balance på arbejdspladsen," lyder begrundelsen.

Tillid

En åben kommunikation og tillid til den nærmeste- og overordnede leder er gennemgående træk for de bedste it-arbejdspladser. For 84 procent af medarbejderne mener, at ledelsen kun som allersidste udvej afskediger medarbejdere.

De bedste arbejdspladser i it-branchen har et sygefravær på 2,24 procent, mens lands-gennemsnittet ligger på hele fire procent.

Beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen offentliggjorde Danmarks Bedste Arbejdspladser 2008, mens andre gæstetalere overrakte hæderspriserne Livslang Læring, Worklife Balance og Mangfoldigheds-ledelse, Bedste arbejdsplads med mere end 1.000 medarbejdere og Bedste Offentlige Arbejdsplads.

Der blev også uddelt priser til Bedste Medicinalvirksomhed og Bedste IT-virksomhed med færre end 50 medarbejdere.

Det er kun Microsofts salgs- og marketingafdeling i Hellerup, der er valgt til Danmarks bedste it-arbejdsplads. Udviklingsafdelingen i Hørsholm, det tidligere Navision, har ikke været med i konkurrencen.

Hvert år bliver prisen Årets Bedste Arbejdsplads uddelt i 30 lande.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere