Artikel top billede

Illustration: Lene Sekjær (Foto: Tegning: Lene Sekjær)

København garderer sig mod KMD-opkøb

Københavns Kommune garderer sig mod et kommende KMD-køb i ny aftale. Aftalen sender op mod 800 millioner kroner i retning af fire giganter på det danske it-marked.

Fire leverandører er nu inde i varmen på Københavns Rådhus og kan i de kommende år dele aftaler for op mod 800 millioner kroner imellem sig.

NNIT, KMD, IBM og CSC har lavet en rammeaftale med Københavns Kommune om it-opgaver inden for både drift, udvikling og vedligeholdelse i de næste fem år.

Fem leverandører kunne byde ind efter første del af udbuddet, men Logica valgte ikke at byde på opgaven. Alligevel er det en tilfreds vicedirektør Ulrik Rosenberg fra koncernservice i Københavns Kommune, der i går kunne lukke aftalen.

"Vores succeskriterie var fire leverandører, og det har vi nået. Vi havde gerne set, at Logica havde budt, men de skal selvfølgelig også være villige til at gøre det på de betingelser, der er i rammeaftalen," siger Ulrik Rosenberg, vicedirektør i koncern-service i Københavns Kommune.

Han forklarer, at uklarheden om det fremtidige ejerskab af KMD fik kommunen til at helgardere rammeaftalen.

"Man kan sige, at med rammeaftaler er det optimale antal tre eller fire leverandører. Men hvis der var tre, og KMD blev solgt til en af de andre, så ville vi stå tilbage med to leverandører," forklarer Ulrik Rosenberg.

Listen med leverandører rummer også IBM, der er lukket ind i varmen, efter Københavns Kommune i foråret raslede med sablen over for it-giganten i forbindelse med det store nedbrud i IBM's datacenter.

"I udbuddet har vi specificeret, hvilke rammer der skal være. Vi er slet ikke i den fase, hvor vi kan holde dem op på, hvordan de konkret vil løse den," siger Ulrik Rosenberg

"Samlet set har vi vurderet, at IBM opfylder de krav, de skal. Så tager vi dem med ind," konstaterer Ulrik Rosenberg.

Lettere for alle

Ud over at sikre sig, at der er konkurrence om de miniudbud, der er afgørende for, hvem der vinder opgaverne, så har Københavns Kommune også forsøgt at lette opgaven med udbud de næste fem år.

Ulrik Rosenberg forklarer, at en masse detaljer nu er på plads, allerede før man går i gang med nye udbud.

"Med sådan en rammetale definerer kommunen en række grundvilkår og fastlægger nogle aftaleskabeloner, som leverandørerne bruger til at afgive tilbud i. Du kan skære betragteligt ned på, hvad du skal bruge af tid og ressourcer på et udbud," siger Ulrik Rosenberg.

Han forklarer, at kommunen ikke ved præcis, hvor meget tid, der kan spares med den nye aftale, men han regner med, at det bliver en betydelig forbedring.

"Vi vil spare ressourcer på det her, og det vil leverandørerne også. Der vil være 60 procent af indholdet i miniudbuddene, der er kendt stof," skønner Ulrik Rosenberg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere