Artikel top billede

(Foto: Gratis pr-foto)

AMD kommer til næste år med Atom-konkurrent

AMD kaster sig ud i netbook-markedet og afliver dermed spekulationer om at have droppet de strøm-effektive processorer.

Computerworld News Service: Advanced Micro Devices giver sig nu i kast med netbooks og vil i 2009 begynde at levere processorer til de små bærbare til understøttelse af basale brugsformål som at gå på nettet og skrive e-mails.

Processorerne vil være designede til bærbare med skærme mindre end 10 tommer og målrettet brugere, som ønsker en bærbar nummer to, oplyser AMD.

Men ifølge senior vice president for AMD's computing solutions group, Randy Allen, vil processorerne have kraft til at levere mere end en basal 'weboplevelse'.

AMD's planer er målrettet direkte mod at fortrænge Intels dominans inden for netbooks, selvom AMD henviste til denne kategori af bærbare computere som markedet for 'mini-notebooks'. De fleste netbooks er på nuværende tidspunkt tilgængelige med Intels Atom-processor såsom Asus' Eee PC, samtidig med at der også er andre virksomheder som Via, der kæmper om pladsen med sin Nano-processor.

Atom er også at finde i andre mobile enheder blandt andet de såkaldte MID'er (mobile internet devices). Det står dog ikke umiddelbart klart, om AMD også går ind i markedet for mobile enheder med virksomhedens nye chip. Det marked er bristefærdigt af konkurrence fra virksomheder som Nvidia.

Bobcat bekræftet og benægtet

AMD's nye processorer til de små bærbare vil i løbet af de næste to år inkludere dual-core og understøttelse af DDR3-hukommelse samt varierende mængder cache. Den første chip med kodenavnet Conesus vil understøtte en megabyte cache og vil blive lanceret i 2009. Conesus vil blive efterfulgt af Geneva, som vil understøtte to megabyte cache og er planlagt til lancering i 2010.

Chippene vil også være designede til at passe til de mere kraftfulde ultrabærbare, der er lette bærbare, som dog stadig giver en komplet pc-oplevelse.

AMD's bekræftelse afliver spekulation om, at virksomheden skulle have opgivet udviklingen af en processor med lavt strømforbrug.

Sidste år fortalte AMD at være i gang med udviklingen af Bobcat, som var en chip, der af virksomheden blev beskrevet som "designet til maksimal energieffektivitet og ydelse-per-watt til den næste generation af mobile enheder og skalerbar helt ned til en watt."

AMD har siden både bekræftet og benægtet udviklingen af Bobcat. Denne usikkerhed førte til spekulationer blandt brancheobservatører om, at virksomheden havde droppet projektet på grund af omstruktureringer og røde tal på bundlinjen flere kvartaler i træk.

AMD's netbook-chip kan potentielt afløse den strømeffektive Geode x86 system-on-chip, som sidder i One Laptop Per Childs (OLPC) XO-bærbar.

Ny chip med kodenavnet Llano

Chipproducenten har også udsat sin meget omtalte Fusion-chip til bærbare, som kombinerer en grafisk processor (GPU) og en central processor (CPU) på en enkelt chip. Den var oprindeligt planlagt til 2009, men virksomheden håber nu at lancere en chip i stil med Fusion i 2011.

Den ny chip med kodenavnet Llano er målrettet almindelige bærbare og stationære computere i mellemklassen og vil have fire kerner samt fire megabyte cache.

Tomrummet skabt af Fusions forsinkelse kommer til at blive udfyldt af dual-core-processoren Caspian og quad-core-processoren Champlain, der er planlagt til lancering i henholdsvis 2009 og 2010. Ingen af disse vil dog kombinere GPU og CPU på en enkelt chip.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering