Artikel top billede

EU's telekommissær, Viviane Reding, ønskede i første omgang en større europæisk telemyndighed end den, der nu indgår i hendes udspil.

Nyt EU-organ skal holde teleselskaberne i ørerne

Når teleselskaber kræver tårnhøje priser på tværs af grænserne, bliver de nationale organer sat ud af drift. Det vil EU-kommissær Viviane Reding ændre.

Herhjemme har vi IT- og Telestyrelsen, som holder et vågent øje med det danske telemarked. Det samme har de i andre EU-lande. Men hvem skal holde teleselskaberne i ørerne, når opkald eller dataoverførsel sker på tværs af landegrænserne?

I dag mangler vi sådan en myndighed, mener EU's telekommissær, Viviane Reding. Derfor arbejder hun i et nyt forslag på at få en overnational telemyndighed i EU. Hun fortalte i sidste uge til Computerworld, at det var helt nødvendigt med Europa-Kommissionens indblanding.

"Normalt bliver priserne på kommunikation reguleret på basis af europæisk lov af de nationale regulatorer på deres eget territorium. Undtagelsen kommer på tværs af grænserne, fordi de nationale myndigheder kun har ansvaret for deres eget område, og derfor måtte kommissæren komme ind," fortalte Viviane Reding.

Skruer ned for ambitionerne

Det ny teleorgan, som kommissæren arbejder hen imod, bliver dog knap så omfattende, som først planlagt. Tanken var en institution, der beskæftigede omkring 120 medarbejdere, men det var der ikke stemning for i Europa-Parlamentet.

Europa-Kommissionen kan kun lave lovudkast, mens det er Europa-Parlamentet og Ministerrådet, der skal vedtage loven. Derfor kræver det, at Kommissionens udspil er spiselige for de to beslutningsorganer. Og det var en telemyndighed med 120 ansatte altså ikke, skriver Financial Times. I stedet skal det ny kontor have 20 eksperter.

"Hensigten med de forslag, Kommissionen offentliggør i dag, er at gøre arbejdet lettere for EU's lovgivende myndighed. Vi har fokuseret på det, der er vigtigt, og har udeladt det, der har mindre betydning lige nu," udtaler Viviane Reding i en pressemeddelelse.

Af de 20 eksperter udpeger kontoret halvdelen, mens de nationale telemyndigheder udpeger de 10 andre. Det ny kontor er udtryk for det kompromis, som Kommissionen måtte strikke sammen for at få tilslutning.

"Europa-Parlamentet og Rådet er enige med Kommissionen i, at EU's indre telemarked må styrkes. Vi må nu tage et skridt videre end denne enighed om målene og også nå til enighed om den konkrete lovtekst," pointerer Viviane Reding.

Det ny udspil skulle meget gerne accelerere processen, så kontoret og den tilhørende lovtekst kan træde i kraft i 2010.

"Jeg håber, at vi hermed har gjort det lettere for det franske formandskab at gøre gode fremskridt med EU's telereform frem til næste rådsmøde 27. november," lyder det fra telekommissæren.

Udspillet fra den europæiske telekommissær ligger tilgængeligt på dansk her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren