Fremgang, medvind og lettjente penge har præget dansk erhvervsliv i så lang tid, at mange ledere er blevet skødesløse og har negligeret virksomhedens kerneforretning.
"Når renten er lav, og der er gevinster på mange forskellige typer forretning, så er mange mindre kritiske over for, hvad de vælger af forretninger, og forretningstyper bliver rentable, som ikke var det før. Det er det signal, som lav rente og mellemhøj inflation sender til de forretningsdrivende," konstaterer Henrik Carmel, der er fagkonsulent hos Foreningen af Registrerede Revisorer, FRR.
Den danske it-branche er præget af mange små og mellemstore virksomheder, der gerne betræder andre veje end den oprindelige, hvis det kan betale sig.
Samtidig har bankerne været yderst samarbejdsvillige og alt i alt har erhvervsbetingelserne i adskillige år været så gunstige, at mange har glemt alt om godt købmandskab.
"Firmaerne har så i stedet spekuleret i ejendomshandel og aktiekøb snarere end i kerneforretningen," siger Anders Drejer, professor i ledelse fra Århus Handelshøjskole.
Han henviser til en kendt case om SCS-koncernen, der gik ned med flaget, efter at et datterselskab havde tabt over en milliard kroner på spekulation i europæiske valutaer.
Spekulationsforretningerne gik ellers fantastisk i lang tid, men formålet var at dække underskud på selskabets primære drift og havde ikke en pind med selskabets kerneforretning at gøre - produkthandel.
Sort sky af truende konkurser
Konsekvensen af manglen på rettidig omhu viser sig nu som en sort sky af truende konkurser, der hænger over dansk erhvervsliv i almindelighed og it-branchen i særdeleshed.
Konkursen truer for en væsentligt større andel af it-virksomheder, end man ser i erhvervslivet generelt.
Det er konklusionen på en undersøgelse, som kreditanalyse-virksomheden Experian har udarbejdet for Computerworld blandt danske aktie- og anpartsselskaber:
21,4 procent af it-selskaberne har retning mod konkurs (underskud kombineret med en angrebet egenkapital). Det er 24,6 procent over danske selskaber generelt, hvor kun 17,1 procent er konkurstruet.
Værst ramt er it-branchens mindste selskaber, dem med kun en enkelt ansat - typisk ejen selv. Sorterer man dem ud af statistikken, har kun 15,5 procent af branchen retning mod konkurs.
Men det tal er stadig 15,7 procent højere end det tilsvarende tal for alle brancher. Her er 13,4 procent konkurstruede.
Her er den mest usikre branche
Værst ser det ud for selskaber inden for telekommunikation.
De klarer sig stort set lige så dårligt som underholdningsbranchen "overnatning & restauration" og branchen "kultur, forlystelser, sport," der ellers har ry for at være de vanskeligste brancher at overleve i.
Næsten hvert tredje selskab i "overnatning & restauration" har konkursretning. I branchen "kultur, forlystelser, sport" er det hver fjerde, og det er det også - godt og vel - i telekommunikationsbranchen.
"Når vi vurderer virksomheders sundhedstilstand, ser vi for det første på, om virksomheden har et negativt årsresultat. Dernæst om virksomheden samtidig har en angrebet egenkapital, altså om egenkapitalen er mindre end lovens krav. Hvis disse to forudsætninger er til stede samtidig, viser statistikken, at virksomheden har konkursretning," fortæller Camilla Rose, kommunikationschef i Experian.
IT-Branchen, der er it-erhvervets brancheforening, er overrasket over, at så mange it-firmaer tilsyneladende er på vej mod afgrunden.
"Jeg vil ikke sige, at vi har færre konkurser, men vi har heller ikke markant flere konkurser," konstaterer Jakob Lyngsø, administrerende direktør, IT-Branchen (ITB).
Han tilføjer, at noget godt nok har ændret sig markant siden IT-Branchens årlige topledermøde i september og så til foreningen holdt hovedbestyrelsesmøde for et par uger siden.
"Holdningen til fremtiden har ændret sig markant siden vores årsmøde på Hesselet. Dengang prægede en form for optimisme deltagerne, og branchen ventede en fire-fem procents vækst," siger Jakob Lyngsø.
På hovedbestyrelsesmødet tog stort set alle medlemsvirksomhederne forbehold for fremtiden.
"Nogle af vores medlemmer har allerede fået at vide fra deres bank, at de ikke får yderligere kredit, eller at de skal reducere - altså skære omkostninger til - væk med overflødige medarbejdere. Får du ikke dine ventede ordrer, så må du ikke vente en måned, før du tager action," advarer Jakob Lyngsø, der tilføjer, at de virksomheder, der ikke får reduceret i tide, er i fare for at gå konkurs.
En vej ud af den umiddelbare krise kan for nogle være det faktum, at en del af de internationale aktører i branchen ifølge Jakob Lyngsø er blevet pålagt ansættelsesstop i en længere periode.
"Samtidig er der en del, der har for mange opgaver, og de må så ud og hente underleverandører, hvilket kan være en mulighed for nogle af de mindre softwarevirksomheder," siger ITB-direktøren.
Dystre profetier stemmer overens
Experians undersøgelse stemmer fint overens med de dystre profetier, der for tiden præsenteres af økonomer i alle verdensdele.
Også danske revisorer ser krisen kradse, hvilket fagkonsulent i Foreningen af Registrerede Revisorer Henrik Carmel bekræfter:
"Når underskuddet viser sig, gælder det om at sikre, at der er styr på likviditeten, herunder om virksomheden fortsat kan få de nødvendige lån, og debitorerne skal følges tæt. Hvis egenkapitalen så også angribes, skal omkostningerne skæres til, og måske skal virksomhedens ejer affinde sig med i en periode ikke at trække så mange penge ud til privatforbrug. Hvis der både er underskud og angrebet egenkapital, må man gøre op, om virksomhedens forretningsmodel overhovedet holder. Vi kan kun opfordre til, at man hele tiden holder en tæt dialog med kreditgiverne og virksomhedens rådgivere," siger Henrik Carmel.
"Over de sidste halvandet år viser vores undersøgelser lidt faldende konjunkturer. Det er ikke en brat krise, der er opstået, men nogle virksomheder vil måske udsætte nogle investeringsbeslutninger, indtil den her ‘credit crunch' er klaret," siger Henrik Carmel.
FRR skruer sit eget sundhedsbarometer sammen ved billedlig talt at bede foreningens over 2.000 revisormedlemmer stikke tungen ud og sige ‘ahhhrr'.
"Revisorer har en god føling med konjunkturerne, fordi de sidder tæt på deres kunder, laver momsregnskaber og giver gode råd om regnskabsdelen af forretningen og i det hele taget følger kunderne tæt," siger Henrik Carmel.
Fagkonsulenten fra FRR ligger i øvrigt på linje med professor Anders Drejer i anbefalingen til it-selskaberne: "Hold jer til det, I kan - fokuser på kerneforretningen."
Gode nok på bunden
Det, at 17,1 procent af virksomhederne generelt og endnu flere i it-branchen har retning mod en konkurs, betyder ikke, at så mange af virksomhederne rent faktisk går konkurs, understreger Henrik Carmel.
Mange virksomheder kan også sagtens være gode nok på bunden rent økonomisk, selv om de opfylder kriterierne for at have retning mod en konkurs, hvilket virksomhedsmægler Jan Larsen fra LNP Group bekræfter:
"Det afgørende for virksomhederne er, at ejerkredsen har likviditet. Der er masser af eksempler på virksomheder, der kører med underskud og har tabt egenkapitalen. Men hvis de har et godt forretningsgrundlag kører de videre, hvis ellers banken eller nogle investorer er med på den," siger han.
Desværre er en del banker heller ikke længere "med på den", hvilket ITB-direktør Jakob Lyngsø præciserer med kommentaren:
"Nogle af vores medlemmer har allerede fået at vide fra deres bank, at de ikke får yderligere kredit, eller at de skal reducere."
Virksomhedsmægler Henrik Schrøder fra Schrøder Partners mærker også, at mange især mindre it-virksomheder er pressede:
"Ofte mangler disse firmaer kritisk masse, hvilket betyder, at de er sårbare overfor tab af medarbejdere og kunder. Det gør det også vanskeligt for dem at tiltrække større kunder og ambitiøse medarbejdere, fordi de kun har få strenge at spille på.
Henrik Schrøder fortæller, at Schrøder Partners netop har afholdt to seancer for 40-50 Microsoft-forhandlere, hvoraf de fleste var interesserede i køb/salg/fusioner for at sikre en større kritisk masse.
"Sådan en proces kan være lang og besværlig, og vi råder altid til, at man går i gang tidligt - også selv om tiderne lige nu er dårlige," siger Henrik Schrøder.
Helt friske tal fra Experian viser, at i alt 434 virksomheder drejede nøglen om i oktober, hvilket er knap 84 procent flere end i samme måned sidste år og ifølge Experian det højeste antal konkurser nogensinde.
Denne kedelige rekord er en markering af, at den økonomiske afmatning for alvor er slået igennem i dansk erhvervsliv.
"Experian har tre indikatorer, der måler på samfundsøkonomiske tendenser. En årlig vurdering på virksomhedernes regnskaber, der viser, hvor mange selskaber, der har retning mod konkurs, analyser over antallet af virksomheder, der er registreret i RKI, og så konkursanalyser. Gennem et stykke tid har vi set flere og flere virksomheder, der registreres som dårlige betalere i RKI-registret, og i det lys er det rekordstore antal konkurser, vi nu ser, mindre overraskende," siger Camilla Rose, kommunikationschef, Experian.
Konkurs rammer oftere de mindre og knap så økonomisk stærke virksomheder.
I oktober gik 22 it-selskaber konkurs, men fravælges alle it-virksomheder med to og færre ansatte falder tallet af konkurser til ni.
Indtil da anbefaler eksperterne, at sætte tæring efter næring og tænke mere på kerneforretningen end de kortsigtede gevinster.
