Hvorfor er der aldrig penge i det offentlige system til mikro-projekter, der hjælper de elendigste, men masser af penge til dem, der har det godt? Ligesom i de store, private bikse?
Hvordan kan man tale om ‘nedskæringer' når det offentlige altid vokser?
Lidt godt til vinterens cocktailselskaber:
Fra 2002 til 2007 fordobledes skatteindtægterne.
Vi nåede i 2007 det antal offentligt ansatte og det offentlige forbrug (målt i kroner) som først skulle være nået i 2012. De to ting skrumper aldrig.
En forsker ved Syddansk Universitet har studeret alle større, offentlige anlægsarbejder siden 30'erne. De var ALLE gået over budget. Minimum 30 procent gennemsnit 50 procent, ofte mere.
For nylig fjernede Kolding Kommune 23 millioner fra skolebudgettet og øgede kulturbudgettet med 121 millioner i én, flydende bevægelse.
For nylig lukkede Horsens Kommune et par steder, hvor små, behårede tingester render rundt hele dagen - og ekstra-bevilgede 7,9 millioner kroner til at dække cost-overrun på en udbygning af koncertdimsen.
Ballerup vil lukke et par børnesteder - og har bevilget 20 millioner til en glas-atrium-gård på Rådhuset. Sidste år fjernede man en perfekt P-plads foran Rådhuset og anlagde en ny med endnu flere brosten og en endnu grimmere kunstdims til 23 millioner.
Ballerup har også en koncert-Arena. Den med trætaget, der brasede sammen og blev 100 millioner kroner dyrere end 'forventet'.
A/S Storebæltsforbindelsen skulle engang spare (broen blev dyrere end budgetteret, surprise, surprise - fra 12 til 18 milliarder).
16 politikere fløj til Nordnorge for at se på en tunnel og fjernede mødesmåkagebudgettet på 1.800 kroner per år.
Altså: Offentlige bygherrer vælger med vilje kontrakter, der 1) ser billigst ud og 2) har klausuler der gør det dyrere. Entreprenørerne laver derfor sådanne kontrakter.
Her er nogle af de store
Vi mindes frydefuldt Den Elektriske Kirkebog, som kostede 300 millioner kroner.
Den består af et par tabeller i en database, et par indekser og en håndfuld rapporter og stort set ingen transaktioner. Den kan køre på min laptop.
Glem heller ikke DeMars (fra 800 millioner til 1,3 milliard).
Når skatteindtægterne fordobles, kan man lave ENDNU større bygge-, it- og kunstdimser, som kan få ENDNU større cost-overruns.
Så skal der skaffes ekstrabevillinger! Helst fra steder, hvor folk vil hyle op om ‘nedskæringer', dvs. noget med børn, gamle eller kræft.
Hvorpå Staten træder til med en ekstra-bevilling på en halv milliard til at lave skole-toiletter.
I bogen The Mythical Man-month dokumenteres det, at forsinkede projekter bliver mere forsinkede, hvis man smider flere folk efter det.
Da politiet for eksempel ikke mere arbejder, vil de naturligvis være 2.000 mand flere.
Lad os i stedet gå den anden, logiske vej, som en topchef fra CA gjorde med succes i en årrække: Tag folk af projekterne, indtil det virker igen.
Når jeg siger ‘projekterne' mener jeg småting som ‘Horsens Kommune', ‘Staten', ‘Sygehusene', ‘Politiet','IBM' og den slags.
Mogens Nørgaard er direktør i Miracle.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.