Artikel top billede

Fujitsu Siemens holder kursen under nye faner

Efter flere måneder med rygter og usikkerhed er medarbejderne hos Fujitsu Siemens Computers glade for at få besked om fremtiden.

Efter 10 års joint venture går Fujitsu og Siemens hver til sit. Siemens er blevet købt ud af Fujitsu Siemens Computers af Fujitsu, som fremover vil bruge den veletablerede producent til at fremme blandt andet serverudvikling i Europa.

Årsagen, til at japanske Fujitsu har valgt at købe Siemens' 50 procent ud, skal findes i, at det fælles joint venture var sat til at vare 10 år, fra 1999, med efterfølgende mulighed for genforhandling.

Tidsfristen, som udløber i 2009, satte tidligt gang i drøftelserne mellem de to parter, Siemens og Fujitsu. Siemens havde udstukket en strategi, som skulle refokusere den overordnede kurs indenfor energi, industri og sundhed, og it var ikke en del af den plan.

"Fujitsu Siemens Computers har hele tiden været ment som et 10-årigt forløb, og det var en del af kontrakten, at det skulle ende 1. oktober 2009," siger Barbara Schädler, marketingschef i Fujitsu Siemens Computers, til Computerworld.

"Man er nødt til at forberede sig på sådan en dato, og aktionærerne begyndte at tale om det for nogle måneder siden."

Server R&D

En del af Fujitsus strategi går på at styrke området for serverudvikling, og derfor flyttes de ressourcer nu til Tyskland, hvor det nuværende Fujitsu Siemens Computers' hovedkvarter ligger.

Virksomheden Fujitsu Siemens Computers (FSC), som i praksis har fungeret som en selvstændig virksomhed, uden videre kontakt til hverken Siemens eller Fujitsu, kan nu se frem til at blive en del af selskabet Fujitsu Limited.

En af de helt store fordele for FSC bliver at få adgang til Fujitsus teknologi og udvikling. Ressourcer som FSC ellers tidligere har været nødsaget til at betale for, på lige fod med konkurrenterne, grundet selskabets selvstændige struktur.

Slut med usikkerhed

Blandt medarbejderne hersker der, efter annonceringen af fremtidsplanerne, en lettet stemning.

Siden juli, da de første rygter om en kommende opdeling begyndte at spredes, har der internt været spændinger og generel usikkerhed omkring fremtiden.

"Alle i virksomheden gik og spurgte om, hvad der skulle ske bagefter," siger Barbara Schädler.

"Det var en kæmpe opgave af få vores medarbejdere og kunder til at forstå, at det var et spørgsmål om hvem der ejede firmaet, og ikke et spørgsmål om det ville fortsætte med at eksistere."

Men med nyheden om at Fujitsu køber Siemens ud, kan medarbejderne ifølge Barbara Schädler gå en mere sikker fremtid i møde, og fortsætte som tidligere.

"Det er godt at det er overstået nu, og vi er ekstremt glade. Det løser rigtig mange problemer," siger Dr. Joseph Reger, chief technical officer (teknisk direktør) i Fujitsu Siemens Computers.

"Vi passer rigtig godt ind hos Fujitsu."

Navnet ikke på plads

Indtil videre er der ikke planer om større rokader i firmaets struktur, men Barbara Schädler vil ikke udelukke noget.

"Der vil altid i ethvert it-firma i verden være en løbende udvikling," siger Barbara Schädler.

Den endelige overdragelse er sat til at finde sted 1. april 2009.

Det er endnu ikke klarlagt, hvad det nye brand bliver. Enkelte produktlinjer vil dog fortsætte under Fujitsu Siemens mærket lidt endnu.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis