Artikel top billede

17 af de 30 afskedigede arbejdede i Saxotechs hovedkvarter, det gamle bryggeri på Hobrovej i Aalborg (til højre i billedet).

Saxotech fyrer 30 som reaktion på krisen

For to år siden afskedigede nordjyske Saxotech, der udvikler systemer til aviser og onlinemedier, 20 medarbejdere. Denne gang skærer sparekniven 30 stillinger væk fordelt på Aalborg og USA.

Det danske softwarehus Saxotech har fyret 30 af sine 130 ansatte.

"Vi har gennemført en afskedigelsesrunde og sagt farvel til i alt 30 medarbejdere, hvoraf de 17 arbejder i det danske hovedkvarter her i Aalborg," siger Anders Christiansen, administrerende direktør, Saxotech.

Resten af de fyrede Saxotech-ansatte arbejder i Nordamerika, hvor de fleste pile ligesom i Europa peger nedad for tiden. Ikke mindst en vigende efterspørgsel efter nye systemer i mediebranchen ligger bag afskedigelserne.

"Oven i den afmatning kom så finanskrisen og en almindelig samfundsmæssig tilbagegang. Nedskæringerne hos os er simpelthen en ren driftsøkonomisk beslutning, og formålet er at sikre en fornuftig indtjening både i 2009 og fremover," siger Anders Christiansen.

Langsommere udvikling

Saxotech har haft vækst i omsætningen, der i år lander på cirka 140 millioner kroner sammenlignet med sidste års 130 millioner.

"Sidste år nåede vi et overskud før skat på en lille million kroner, og i år lander overskuddet på omtrent det samme. I 2009 budgetterer vi med et større overskud, hvilket understreger, at nedskæringerne er en velovervejet forretningsbeslutning, der skal sikre overskud og fastholde omsætningen," forklarer Saxotechs direktør.

Fyringerne rammer overvejende i udviklings- og planlægningsafdelingen, men arbejdet fortsætter.

"Efter afskedigelserne har vi stadig knap 30 tilbage i udviklingsafdelingen - så vi udvikler fortsat, bare langsommere," bedyrer Anders Christiansen.

Fremtiden er online

De seneste mange år er salget af avisabonnementer faldet med tre-fire procent om året, ligesom det også længe er gået tilbage for avisernes annonceindtægter. Fremtiden ligger online, og her har Saxotech netop lanceret et nyt produkt, der kan sælge annoncer.

"Online har vi et system - Online Advertising - der kører som SaaS (Software as Service, red.). Her lejer kunderne sig ind og sælger og placerer annoncer," fortæller Anders Christiansen.

Indtil videre har Saxotech fire kunder på Online Advertising og store forventninger til salget fremover.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Head of Financial Controlling

Unik System Design A/S

Technical Consultant
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere