Artikel top billede

Foto: Territorium/TDC

Ekspert: Danske teleselskaber har ikke brug for Alder

Selvom bestyrelsen i TDC ikke længere kan bruge Jens Alder, behøver den detroniserede topchef ikke at frygte for fremtiden. Men han må rejse udenlands, spår ekspert.

Efter kun to år i spidsen for Danmarks største teleselskab, TDC, blev Jens Alder i dag fyret.

Bestyrelsesformand Vagn Sørensen begrundede afskedigelsen med, at teleselskabet nu var i en anden fase, der ikke længere behøvede Jens Alders evner ud i nedskæringer og effektiviseringer.

På trods af den barske udmelding, behøver han dog ikke at frygte for sin jobmæssige fremtid. Det mener Anders Drejer, professor i strategi og forretningsudvikling ved Handelshøjskolen i Århus.

"Der er masser af firmaer, der har brug for en oprydder, som Jens Alder er. Finanskrisen giver mange firmaer anledning til at få ryddet op," siger han.

Udlandet kalder

Anders Drejer forestiller sig, at specielt udlandet er interessant for Jens Alder. De danske virksomheder, der måtte have brug for en fedtsugning har nemlig allerede bestilt tid hos nye topchefer.

"Når jeg tænker på danske virksomheder, der kunne få brug for sådan en som Jens Alder, så har de lige skiftet topchef. B&O for eksempel har jo fået ny topchef og strategi," siger Anders Drejer.

I stedet skal blikket altså vendes ud mod resten af Europa, mener han.

"Jeg tror han ryger til udlandet til et europæisk-baseret firma. Umiddelbart er der masser af firmaer, der opererer i et internationalt marked, der har brug for en benhård topchef. Jens Alder kommer ikke til at kede sig," siger han.

Anders Drejer mener, at Jens Alder kan bevæge sig relativt frit på jobmarkedet. Han er ikke bundet til telebranchen. Det ville dog være oplagt, slår han fast.

"Når det handler om at være i spidsen for en stor international virksomhed, så er det lige meget, hvad de laver. Men det kunne godt være nogle af de andre teleoperatører, som lige nu lider alskens nød i markedet," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel