Mobil-teknologier skyder frem som aldrig før. Trådløst bredbånd, smartphones med fuldt tastatur og knivskarpe skærme og en verden af mobile forretningsapplikationer.
De nye teknologier kan og vil forandre, hvordan virksomheder fungerer. Så vidt er de fleste eksperter enige. Spørgsmålet er, om det udelukkende er til det bedre?
"Problemet er, at hele diskussionen om mobiltelefonen har handlet om, hvordan du kan sidde på stranden eller i haven og opnå en bedre arbejdslivs-balance. Men i virkeligheden sker der jo bare det, at dem, der har en mobiltelefon og en bærbar computer, arbejder mere og længere. Vi går på røven alle sammen, hvis vi ikke finder en anden måde at gøre tingene på," siger Carsten Sørensen fra London School of Economics and Political Science.
Han har en ph.d.-grad i informationssystemer fra Aalborg Universitet og forsker blandt andet i, hvordan mobil teknologi er med til at påvirke erhvervslivet og organisationers effektivitet. Og han er ikke imponeret over, hvordan erhvervslivet i dag udnytter det, at medarbejdere kan være mobile.
Nok har teknologi ført meget godt med sig, men nye teknologier er som bekendt aldrig bedre end de mennesker, der anvender dem, forklarer Carsten Sørensen.
Gør os ikke mere effektive
Den danske forsker mener, at mobiliteten for sjældent giver den ekstra produktivitet, den burde. Eller til øget kreativitet og innovation. Årsagerne er mange, men baggrunden er ofte den samme.
"Vi er i gang med det 21. århundrede. Men problemet er, at vi stadig bruger principper og metoder fra det 20. århundrede til at drive forretning," vurderer Carsten Sørensen.
For at forstå, hvorfor kæden alt for ofte hopper af, er man nødt til at kende sin erhvervshistorie, forklarer Carsten Sørensen.
I de tyvende århundredes fremstillingsvirksomheder var det største problem at udnytte den investering, man havde i maskineri.
"Der skulle bare altid stå en mand og føre plader ind i den ene ende, og en anden mand, der tog imod i den anden ende. I dag er det største problem sådan nogen som dig og mig - for hvis vi bare render rundt og snakker med hinanden og ryger cigaretter og drikker kaffe og ikke er produktive, så er vi jo på den."
Stoler du på din chef?
Selvom det måske kan lyde en anelse arrogant at antyde, at den moderne medarbejder drikker kaffe i stedet for at bestille noget, så er pointen alligevel god nok. For selvom den kommunikation, der dagligt præger en moderne arbejdsplads, naturligvis er vel ment og har til formål at gøre virksomheden bedre og mere produktiv, er det ikke nødvendigvis det resultat, man ender med.
E-mails er et godt eksempel på en teknologi, der umiddelbart kan virke smart, men som samtidig rummer klare ulemper i form af de mange
cc-mails og den evige "plapren" frem og tilbage.
"Jo flere e-mails, du skal svare på, jo mere reaktiv bliver du. Hvis vi fortsætter med at gøre som i dag, vil vi om nogle få år kun være reaktive. Der vil ikke være nogen, der kan træffe beslutninger om noget som helst," mener Carsten Sørensen.
"For mig at se er der en kæmpe, tikkende bombe. Et af de spørgsmål, jeg stiller, når jeg holder foredrag, er: ‘Hvor mange vil gerne have flere e-mails?' Så griner de alle sammen højt, for det er et kæmpe problem," siger han.
Tillid bliver altafgørende
Carsten Sørensen peger på, at en af de største udfordringer i dagens Danmark er, hvordan man skal styre den moderne medarbejder, ligesom man i gamle dage kunne styre fabriksmedarbejderen ved at give klare ordrer og retningslinjer.
"Vi ved bare ikke, hvordan vi skal gøre det, for det at styre informationer og opfinde nye ting og tjenester er ikke det samme som at føre plader ind og ud af en maskine."
Derfor går det ifølge Carsten Sørensen ofte galt, når man tager moderne teknologier - som smartphones og bærbare computere - ind som en fast del af virksomheden, uden at have lagt en klar strategi og politik for, hvordan man skal anvende de muligheder, der ligger i teknologierne.
Problemet er, at et land som Danmark lever af folk, der er i stand til hele tiden at komme op med noget nyt. Det slags kræver, at man som medarbejder får råderum og tid til at eksperimentere.
"Den vigtigste valuta i fremtidens organisation er tillid til hinanden. Den dårlige leder kan bruge mobiltelefonen til at blive en kontrol-freak, en mikro-manager. Det bliver man jo fuldstændig vanvittig af som medarbejder," forklarer Carsten Sørensen.
Omvendt kan tilliden også åbne for en optimal udnyttelse af teknologien. Hvis medarbejderen for eksempel er villig til at lade chefen vide, hvor man befinder sig, og hvad man laver, kan der også være gevinster at hente.
Fra mainframe til mobil
Et eksempel er lastbilchaufføren, der kører rundt nede i Spanien og skal guides hjem ad den hurtigste vej, samtidig med, at han skal have at vide, hvor han skal hente hvilke fragt-varer. Som et andet eksempel peger Carsten Sørensen på politibetjente, hvor tillid er alfa og omega.
"Hvis ikke de har det, så ender det galt. Hvis der er en eller anden, der stikker dem med en kniv, vil de gerne have, at der er nogen, der kommer og hjælper dem. Derfor er de er villige til, at hvem som helst, de arbejder sammen med, ved præcis, hvor de er, og hvad de gør."
Men de nævnte eksempler er måske snarere reglen end undtagelsen, og derfor bliver det for mange virksomheder op ad bakke at udnytte mobil-teknologierne til fulde.
"Problemet er, at de fleste af os ikke ønsker, at vores arbejdsgiver ved, hvor vi er på et hvilket som helst tidspunkt. Jeg tror, at virksomhederne skal blive meget mere eksplicitte omkring det her, for i organisationer, hvor man ikke har tillid til hinanden, kan man lige så godt glemme det."
Fra mainframe til mobil
Carsten Sørensen fortæller, at udbredelsen af internettet og telekommunikation generelt har resulteret i mere decentrale virksomheder. Den positive side af decentraliseringen og mobiliseringen er, at medarbejderne taler mere på kryds og tværs og derigennem deler tanker, viden og idéer.
"Det betyder så også, at du kan være meget mere opfindsom. Innovation og opfindsomhed er meget større i organisationer, hvor folk kan snakke med hinanden. Men det har en pris. Det koster noget," forklarer Carsten Sørensen og påpeger, at mange medarbejdere kan have svært ved at administrere deres egen hverdag i en decentral organisation: En klassisk, central organisation har den grundlæggende fordel, at det er meget let at se, at medarbejderne laver det, de skal lave.
"Den vigtigste udfordring er, at den succes vi har haft med teknologien - i hvert fald mobilteknologien - kun har været at give folk forbindelse til hinanden. Men når vi bringer teknologien tæt på kroppen, er det utroligt vanskeligt rent faktisk at bruge den til noget, der er så fundamentalt som at hjælpe hinanden med at arbejde sammen."
"Det interessante ved at gå fra mainframe til laptop til mobiltelefon er, at jo tættere du knytter teknologien til din krop, jo mere social bliver den. Så det her er et alt for kompliceret problem til, at vi bare kan overlade det til teknologi-optimisterne," siger Carsten Sørensen.
