Artikel top billede

Desperat Yahoo til Microsoft: Køb os!

Efter en indædt modstand mod Microsoft-opkøb, er Yahoo-stifter Jerry Yang nu desperat for at få en aftale i hus.

Yahoos stifter Jerry Yang har et nyt budskab til Microsofts administrerende direktør, Steve Ballmer:

"Microsoft bør købe Yahoo".

Nu behøver Ballmer blot at tage imod tilbuddet, så Yahoo kan sætte sig ved ved forhandlingsbordet.

"Jeg mener, at det bedste for Microsoft er at købe Yahoo," siger Jerry Yang til konferensen Web 2.0 i San Francisco.

Adspurgt om Yahoos pris ligger på samme niveau som i maj, svarer han nej.

"Prisen skal være den rette, uanset hvad den bliver".

Desperat

Jerry Yangs ord viser, at det er desperate tider for den mindre konkurrent. For Yahoo er på vej i en ny sparerunde, hvor 10 procent af personalet skal skæres væk, skriver IDG News.

Yahoo halter langt bagefter de sociale netværk og forsøger derfor at imitere Facebook og Myspace.

For et år siden lå aktien på 27 dollar. I dag ligger Yahoos aktiekurs på knap 14 dollar. Der er efterhånden ingen tvivl om, at et Microsofts bud på 33 dollar i sin tid var ret attraktiv.

I tre måneder mellem februar og maj forsøgte Microsoft-bossen Steve Ballmer at få gennemført købet af Yahoo, men blev på det kraftigste modarbejdet Jerry Yang.

I stedet fortalte han News Corp., at Yahoo skulle fusionere med Myspace, og han mødtes med Time Warner for at diskutere en fusion med AOL.

Jerry Yang oprettede et aktieprogram for de ansatte, der nærmest kan beskrives som en giftpille i forsøget på at slippe for et Microsoft-opkøb.

Desuden har Yahoo-stifteren forsøgt at etablere et partnerskab med Google.

Monopolkonsekvenser

Men efter et langt forhandlingsforløb og juridisk gennemgang af aftalen droppede Google det planlagte samarbejde med Yahoo tirsdag for anden gang. Aflysning af samarbejdsaftalen var ventet på grund af konkurrenceregler.

Yahoo og Google udskød frivilligt at iværksætte aftalen indtil først i oktober for at give det amerikanske justitsministerium en chance for at granske aftalens potentielle monopolkonsekvenser.

Aftalen, der blev underskrevet i juni, ville have placeret Googles annoncer på Yahoo, og overskuddet ville blive delt mellem de to konkurrenter og partnere.

Yangs modstand har sørget for at afskaffe alle alternative løsninger. Samtidig siger han til konferencen, at Microsoft ikke længere var interesseret i at købe Yahoo. Jerry Yang mener heller ikke, at han har forsøgt at sabotere Microsofts opkøbsforsøg.

I stedet melder han ud, at Microsoft bakkede ud, mens Yahoo var villige til at fortsætte forhandlingerne.

Jerry Yang nævner også, at han er skuffet over, at det ikke lykkedes myndighederne at gennemføre en korrekt granskning af sagen med Google. Samtidig beklager han, at Google har trukket sig tilbage.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere