Artikel top billede

ICANN lægger plan for nye toplevel-domæner

Mulighed for at købe sit eget toplevel-domæne og for brugen af ikke-latinske bogstaver på internettet diskuteres på ICANN's International Public Meeting i Cairo i denne uge.

Computerworld News Service: Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN) sparkede søndag sin ugelange konference International Public Meeting i gang i Cairo for at diskutere implementeringen af nye generiske toplevel-domæner (gTLD) og den globale udvidelse af domænenavne-systemet.

Der er i dag 1,5 milliarder internetbrugere på verdensplan og kun 21 generiske toplevel-domæner (det vil i store træk sige toplevel-domæner, der ikke er geografisk specifikke, blandt andet .com, .org, .info, og .net), fortæller administrerende direktør for ICANN, Paul Twomey.

"Vi er på nuværende tidspunkt i gang med den største udvidelse af domænenavne-systemet siden dets oprettelse," beskriver han.

I oktober udgav ICANN et udkast til en guide, der leverer information om, hvordan man ansøger om et nyt generisk toplevel-domæne, og de 1.000 delegerede, der deltager på konferencen i Cairo, forventes at give feedback på dette udkast. Udkastet er åbent for kommentarer i de næste 45 dage.

"Under denne konference vil internetsamfundet yderligere konsulteres, sådan at alle aspekter ved udkastet til regelsættet angående gTLD bliver diskuteret indgående," forsikrer Twomey.

Nye muligheder for internetbrugerne

Konferencen i Cairo vil også behandle den videre fremgang mod introduktionen af internationaliserede domænenavne (IDN'er), som i kombination med de nye generiske toplevel-domænenavne vil skabe nye muligheder for internetbrugere over hele verden.

IDN-projektet forsøger at introducere muligheden for brug af skriftsprog med ikke-latinske bogstaver på internettet. I afrika står amharic (som tales i dele af Etiopien) og arabisk øverst på listen for at sikre, at flere mennesker får adgang til internettet på deres modersmål.

Før konferencen åbnede gjorde den egyptiske landekode-TLD-administrator landets forhold til ICANN formelt. Denne proces inkluderede en brevveksling mellem Twomey og Hossam Fahim og Nashwa Abdebaki, som er general manager og seniorkonsulent ved Egyptian Universities Network.

Med tilføjelsen af Egypten kommer antallet af lande, der formelt er medlem af ICANN, op på 45.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren