CorelDraw 12 til februar

Corel udsender en ny version af firmaets flagskib CorelDraw til februar. Programmet kan nu genkende figurer tegnet i frihånd.

Indhold

Det canadiske softwarefirma Corel, som gennem de sidste mange år har levet en stormombrust tilværelse, har fået styr på strategien, og udsender version af firmaets grafikpakke, CorelDraw Graphics Suite 12.

Corel har gennemgået en længere periode med tab og nedskæringer, men firmaet er nu opkøbt af et amerikansk investeringsfirma, og er ikke længere børsnoteret. Det skulle give plads til en mere langsigtet strategi, siger firmaet.

Nu skal fokus igen være på programmer til slutbrugerne, og Corels server-produkter vil blive udfaset eller frasolgt. Programmet i centrum er CorelDraw, som har været firmaets traditionelle flagskib gennem mange år. Kunderne er marketingsafdelinger og andre virksomhedskunder, som skaber præsentationsmateriale til intern brug.

Den største nyhed i CorelDraw 12 er automatisk figurgenkendelse. Ved hjælp af et værktøjet Smart Drawing Tool kan man tegne objekter i frihånd, og når musen slippes, konverteres frihåndstegningen til vektorgrafik.

Værktøjet kan genkende kvadrater, ellipser, parallelogrammer og andre geometriske former. Derudover kan værktøjet også genkende visse symboler, som eksempelvis pile. Det nye værktøj skulle give en nemmere arbejdsgang fra skitse til det færdige resultat.

Med det nye Smart Drawing Tool kan CorelDraw 12 genkende former.

Blandt andre nyheder er intelligente hjælpelinier, ligesom i Illustrator, og de kan hjælpe med at justere og flugte elementer. Tekst-værktøjerne er blevet forbedret på en række punkter. Blandt andet kan tekstfelter lænkes så teksten løber fra felt til felt, og programmet understøtter Unicode, hvilket burde gøre det nemmer at versionere CorelDraw-dokumenter.

CorelDraw Graphics Suite indeholder også billedbehandlingsprogrammet Photo-paint og flash-værktøjet Rave. Ligesom Photoshop indeholder Photo-paint nu et intelligent fejl-fjerner værktøj, som automatisk kan fjerne snavs på billeder.

Produktet kommer på gaden den 12. februar. Prisen kendes ikke, men den forrige version af CorelDraw Graphics Suite kostede knap 5.500 kroner med moms.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere