Artikel top billede

Samuel Larsson, Dells produktchef for EMEA, fortæller, at Dell vil til at levere totalløsninger og ikke kun hardware.

Dell: Nu gælder det totalløsninger

Pc-producenten Dell lancerer i dag en ny strategi, der skal bryde med den årelange forståelse af Dell som et rent hardwarefirma. Nu gælder det totalløsninger, siger produktchef Samuel Larsson.

Den amerikanske pc-mastodont Dell går nu andre veje for at holde fast i kunderne midt i finanskrisen.

Firmaet vil nemlig som led i en ny produktlancering revitalisere det velkendte koncept med tynde klienter ude i virksomhederne.

Dells produktchef for EMEA-markedet, Samuel Larsson, forklarer, at de tynde klienter ganske rigtigt er en ældre opfindelse, men han mener, at markedet nu igen har brug for de tynde klienter af forskellige årsager.

"Dels reducerer den nye løsning betragteligt strømforbruget på desktop-siden, når man går over til de tynde klienter. Dels bliver prisen til vedligeholdelse mindre, fordi det er lettere at styre noget, der er centraliseret, men kunderne får også bedre sikkerhed, fordi dataene er i et datacenter og ikke på skrivebordet," siger han.

Samuel Larsson mener også, at teknologien omsider gør, 10 år siden.

"Tidligere når vi lavede tynde klienter, var vi bundet til én enhed, klienten på skrivebordet. Når vi nu kigger på softwaredelen, så kan du tilgå den fra stort set alle enheder," siger han.

Kunderne vil spare

Samuel Larsson fortæller, at timingen ikke er helt tilfældig. Det er nemlig hans opfattelse, at virksomhederne i krisetider efterspørger netop det, Dell lancerer.

"Når vi har et finansielt klima som i dag, er der mange kunder, der i stigende grad spørger, hvordan de kan reducere omkostningerne. Det her er en af mulighederne," siger han.

Han erkender dog, at selve salget af de fysiske bokse ikke kan stå alene. Og det skal det heller ikke.

Dell vil lege med de store drenge

Derfor søsætter Dell også et nyt servicekoncept, der skal gøre det muligt for Dell at blive totalleverandør og ikke blot hardwareleverandør.

"Det er ikke kun et spørgsmål om klienter, slet ikke. Det i sig selv er ikke nogen særlig god forretning. Selvom vi kan bygge gode desktopprodukter, så handler det om at levere slutløsninger til kunderne," siger Samuel Larsson.

At skiftet fra traditionel hardwareproducent til helhedsleverandør af ydelser ikke sker uden oplysning til kunderne har han gjort sig helt bevidst.

"Det tager lidt tid at ændre folks opfattelse af Dell, men vi har en rigtig god historie at fortælle, og vi har gode produkter, der kan forenkle it-miljøet for kunderne," siger produktchefen.

Han er ikke i tvivl om, at den nye kombination af tynde klienter og et større serviceudbud er, hvad kunderne har behov for netop nu.

"Jeg tror, det vil blive modtaget positivt. Når jeg typisk taler med kunder, så kommer de til Dell for at få gode 'bokse', altså hardware, men når vi så i stedet viser dem en komplet løsninger, så er de glade for at få al kompetencen samlet et sted," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel