Artikel top billede

IBM og Prosa i totterne på hinanden i retssag

Sikkerhedskonsulent forlanger erstatning for angiveligt, at have været underlagt en jobkartel-aftale mellem IBM og A.P. Møller - Mærsk. IBM og fagforeningen Prosa tackler sagen forskelligt.

Senest 4. december 2008 falder der dom i den principielle sag, hvor it-sikkerhedskonsulenten Claus Bobjerg Juul sagsøger sin tidligere arbejdsgiver it-giganten IBM for knap 200.000 kroner.

Årsagen er, at han angiveligt har været underlagt en hemmelige jobkartel-aftale mellem IBM og A.P. Møller - Mærsk.

Retsagen blev anlagt, da jobkartel-sagen var på sit højeste og Computerworld kunne afsløre, at IBM og A. P. Møller - Mærsk havde indgået en jobkartel-aftale, hvor selskaberne havde aftalt ikke at ansætte hinandens medarbejdere.

Nu er retssagens møder afsluttet, hvor både IBM's administrerende direktør, Lars Mikkelgaard- Jensen, og tidligere direktør hos Maersk Data Steen Hundevad var indkaldt som vidner.

IBM kræver pure frikendelse, mens Claus Bobjerg Juul altså kræver 200.000 kroner i erstatning, fordi der ikke stod i hans ansættelsesbevis, at han var underlagt en jobkartel-aftale.

Ansættelsesbevisloven siger, at alle "væsentlige forhold" skal fremgå af ansættelsesbeviset og herunder falder altså begrænsninger i at søge job andre steder, mener Claus Bobjerg Juul.

Spørgsmålet er imidlertid, om Prosa og Claus Bobjerg Juul har beviser for, at han var omfattet af den aftale, Computerworld afslørede.

Det spørgsmål skal dommerne altså afgøre senest 4. december i år.

30 versus 281

Ser man på det materiale, der blev fremlagt under retsmøderne, har sagsøgeren klart fremlagt flest dokumenter - et ringbind med 281 sider.

Derimod har IBM's advokatfirma Jon Palle Buhl kun fremlagt et hæfte med 30 sider.

Prosas chef for den juridiske afdeling Hanne Lykke Jespersen kalder retsmøderne en stor succes.

"Ingen afviste på vegne af IBM, at Claus Bobjerg Juul var omfattet af klausuler. IBM's påstand var, at IBM Danmark ikke selv har indgået klausuler, som omfatter Claus Bobjerg Juul," siger Hanne Lykke Jespersen.

I stedet fremførte IBM, ifølge Hanne Lykke Jespersen, at hvis DM-Data, der blev købt af IBM, har indgået klausuler, der omfatter Claus Bobjerg Juul, er IBM ikke ansvarlig for det.

"Det vil i høj grad være en nyfortolkning af virksomhedsoverdragelsesloven, hvis de skulle få medhold i det," siger hun.

Hos IBM ønsker man ikke at kommentere på retssagen.

"Der er en god regel, som siger, at man tier, indtil retten har talt. Vi kommenterer ikke verserende retssager," siger IBM's kommunikationschef Marie-Louise Arnfast til Computerworld.

Principiel sag

Såfremt Claus Bobjerg Juul vinder sagen vil den kunne medføre en større udskrivning for ikke blot IBM Denmark, men for hele it-branchen.

Mange medarbejdere har nemlig været underlagt aftalerne.

Alene IBM Denmark og A.P. Møller - Mærsk har tusindvis af medarbejdere.

Tidligere har WM Data indrømmet, at de i deres kontrakter havde jobkartel-klausuler som standard med alle kunder.

Listen over firmaer der havde jobkartel-aftaler er lang.

Lang sag

Jobkarteller har især i de sidste par år været i fokus.

For to år siden afslørede Computerworld blandt andet, at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og Statsminister Anders Fogh Rasmussens ministerier havde underskrevet jobkartel-aftaler.

Desuden kunne Computerworld fortælle, at daværende konservativ arbejdsmarkedsordfører Jacob Axel Nielsen, der i dag er sundhedsminister, i sin tid som advokat selv havde været med til at lave aftalerne.

Siden har debatten været intens og politiske lovforslag er blevet trukket tilbage af beskæftigelsesministeren på grund af voldsom kritik.

Først for nylig blev der vedtaget en lov, der hæmmer udbredelsen af jobkartel-aftalerne.

I den lov blev indskrevet, at såfremt den principielle retssag mellem IBM og Claus Bobjerg Juul falder ud til IBM's fordel, så skal loven op til revision.

Oppositionen ville nemlig sikre sig, at lønmodtagerne er beskyttet mod jobkartel-aftaler via ansættelsesbevisloven.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere