Artikel top billede

Analytiker: IBM vraget efter grundige overvejelser

IBM blev vraget efter grundige overvejelser, vurderer analytiker. Samtidig er de historiske bånd mellem A.P. Møller - Mærsk og IBM nu helt kappet, lyder det fra professor.

Analytiker i Sydbank Jacob Andersen, der følger A.P. Møller - Mærsk tæt, er ikke i tvivl om, at A.P. Møller- Mærsk har gjort sig meget grundige overvejelser, inden man fravalgte IBM til levering af et større erp-system til Maersk Olie og Gas.

"Den beslutning er ikke taget på tom mave. Der ligger meget seriøse overvejelser bag. Og selvom koncernen har draget konklusioner på sine uheldige erfaringer med it-problemer, bliver man nødt til at kigge frem," siger Jacob Andersen til Computerworld.

Han forklarer, at de tidligere it-problemer har koster A.P. Møller - Mærsk dyrt. Dengang blev de forkerte varer leveret til de forkerte priser til de forkerte steder.

Derfor er han også overbevist om, at it-området har maksimalt fokus nu.

"Det er også nødvendigt, for it er alfa omega for koncernen," forklarer han.

"It er simpelthen nøglen til succes i koncernen," siger analytikeren.

Vinderen af kontrakten blev Accenture og indiske L&T Infotech, skriver Børsen i dag.

IBM og Mærsk

Tidligere på året blev IBM også i anden sammenhæng vraget af A.P. Møller - Mærsk.

Dengang var det HP, der overhalede it-giganten indenom, hvilket gav en del tovtrækkeri mellem HP og IBM i pressen efterfølgende.

Grunden, til at IBM og A.P. Møller - Mærsks forhold er genstand for stor opmærksom, skyldtes dels de tætte historiske bånd mellem de to virksomhedsgiganter og dels A.P. Møller - Mærsks store it-problemer, som er blevet forklaret med blandt andet IBM's køb af Mærsks tidligere it-afdeling Maersk Data.

Helt tilbage, da A.P. Møller - Mærsk fik sine første hulkortsmaskiner, var IBM leverandør. Og siden har Mærsk Mc-Kinney Møller siddet i it-gigantens bestyrelse igennem mange år.

Men de bånd er fuldstændig revet over nu, mener professor i ledelse Anders Drejer fra Handelskolen i Århus.

"Det må man klart kunne sige - enten fordi Hr Møllers direkte indflydelse på den slags beslutninger i A. P. Møller-Mærsk efterhånden er formindsket så meget, at man kan agere uden skelnen, eller fordi IBM har gjort så meget i nælderne overfor sine kunder, at fortidens venskaber ikke er vigtige nok" siger Anders Drejer til Computerworld.

IBM: Vi har gode forbindelser
Hos IBM afviser man dog, at forholdet skulle være blevet mere køligt.

Kommunikationschef Marie-Louise Arnfast fra IBM forklarer, at IBM har "et godt og omfattende samarbejde med A.P. Møller - Mærsk, hvor vi løbende tegner nye kontrakter."

"A.P. Møller - Mærsk har en flerleverandør-strategi, og IBM har vundet flertallet af de kontrakter, vi har budt på," siger hun til Computerworld.

Hun peger blandt andet på, at A.P. Møller - Mærsk Gruppen og IBM også tidligere på året annoncerede indgåelsen af en femårig ISS-aftale (Internet Security Systems) til en værdi af 7,5 millioner dollar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis