Artikel top billede

I 2002 flyttede Bjarne Stroustrup til Texas med familien, da han blev professor i datalogiafdelingen på Texas A&M University, hvor han stadig er.

Bjarne Stroustrups C++ for stort til Danmark

Udflytterne: Manden bag programmeringssproget C++ startede sin uddannelse på Aarhus Universitet, men løb tør for muligheder i Danmark og drog derfor af sted til udlandet.

Bjarne Stroustrup blev færdig som cand.scient. i matematik og datalogi fra Aarhus Universitet i 1975.

Da han ikke kunne finde en relevant videreuddannelse i Danmark, valgte han at tage til Cambridge University i England, hvor han fik sin ph.d. i datalogi i 1979.

"Da jeg fik min ph.d. fra Cambridge - som nok var den bedste datalogiafdeling i Europa dengang - blev jeg meget overrasket over, at jeg ikke kunne finde et godt job i Danmark," siger Bjarne Stroustrup.

"Jeg havde arbejdet på ting, man ikke gjorde i Danmark dengang, og havde ingen virkeligt gode kontakter."

Han havde egentlig planlagt at vende tilbage til hjemlandet på det tidspunkt, men da der stadig ikke var de store muligheder for en mand med Bjarne Stroustrups kompetencer, tog han imod et tilbud fra Bell Labs i New Jersey.

"Jeg var en naiv fyr, og de tilbud, jeg fik fra Danmark, krævede intet af, hvad jeg havde lært i England, og kun lidt af hvad jeg havde lært i Danmark. Derimod var Bell Labs, verdens største og bedste forskningscenter i datalogi, interesseret, så jeg flyttede til Murray Hill i New Jersey."

Starten på noget stort

Hos Bell Labs startede Bjarne Stroustrup på et projekt, dengang kaldet "C med klasser," som en naturlig forlængelse af hans ph.d.-afhandling om distribuerede systemer.

Projektet fik siden hen navnet C++, og et nyt programmeringssprog var født.

C++ er en forbedret udgave af C, og blev ratificeret som ISO-standard i 1998. Programmeringssproget bruges i dag i alt fra iPods til Photoshop, serverapplikationer, videospil og NASA's Mars Rover robot.

I 1984 blev en del af Bell Labs til AT&T Labs, og her blev Bjarne Stroustrup med tiden leder af afdelingen for Large-Scale Programmering Research.

I 2002 flyttede Bjarne Stroustrup til Texas med familien, da han blev professor i datalogiafdelingen på Texas A&M University, hvor han stadig er i dag. Forbindelsen til AT&T Labs er der dog stadig.

Ingen planer om at vende hjem

I 1990 blev Bjarne Stroustrup nævnt som en af USA's top-12 unge videnskabsfolk af Fortune Magazine, og i 1995 som en af de "20 mest indflydelsesrige personer i it-verdenen gennem de sidste 20 år" af BYTE magazine.

Bjarne Stroustrup har modtaget en række priser for sit arbejde med C++, herunder Dr. Dobb's Excellence in Programming award. En pris som er forbeholdt de helt store it-opfindere, og som tidligere er blevet tildelt folkene bag Linux, Java, Perl, Python og SQL.

I dag bor Bjarne Stroustrup med sin kone og to børn i byen College Station i Texas, og han har ikke planer om at vende hjem til Danmark.

"Det er langt sværere at 'komme hjem' efter nogle succesfyldte år i udlandet, end de fleste kan forestille sig," siger Bjarne Stroustrup.

Computerworld sætter fokus på store it-danskere i udlandet i artikelserien "Udflytterne."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere