Artikel top billede

Foto: Torben Klint (Foto: Torben Klint)

Helge Sander undsætter forsinkede kommuner

Videnskabsminister Helge Sander vil hjælpe de kommuner, som har overskredet deadline for den nye borger.dk. Han håber på en løsning inden for kort tid.

Den store lancering af den nye og personlige borger.dk gik fint. Til gengæld har mange kommuner ikke de løsninger på portalen, som var aftalen, og derfor er borgere i mange kommuner forhindret i at få fuldt udbytte af portalen.

Videnskabsminister Helge Sander (V), der har ansvaret for den centrale del af borger.dk, ærgrer sig over kommunerne. Alligevel vil han nu komme dem i møde.

"Det er selvfølgelig ærgerligt, at ikke alle kommuner har været 100 procent parat ved lanceringen af det nye borger.dk. Men KL gør allerede en indsats for at opfylde dette i forhold til kommunerne," siger videnskabsminister Helge Sander.

Ministeren har bedt sit ministerium om at undersøge, om det er muligt at få mere fart på opkoblingen af kommunerne til den centrale portal.

"Jeg har bedt Center for borger.dk under Videnskabsministeriet om at bidrage til processen, hvor det er muligt. Derfor er jeg også overbevist om, at langt de fleste - og forhåbentlig alle - kommuner inden for kort tid vil tilbyde de bebudede løsninger på borger.dk," siger Helge Sander.

Besindighed

Aftalen, der ligger til grund for borger.dk's relancering, betyder, at 30 offentlige services skal være tilgængelige for alle borgere på portalen. Kommunerne har ansvaret for 13 af de services, men kun 16 kommuner meldte sig klar inden deadline.

Det betyder, at borgere i mange kommuner ikke har muligheden for at bruge alle services fra første dag. Helge Sander maner dog til besindighed, for trods forsinkelserne i kommunerne, er servicen bedre i dag end for en uge siden.

"Allerede ved lanceringen af den nye udgave af borger.dk var der flere selvbetjeningsløsninger på portalen, end i den første version af borger.dk. Derfor har borgerne i forhold til antallet af tilgængelige løsninger allerede oplevet en forbedring," siger Helge Sander.

Ministeren understreger vigtigheden af borger.dk i den strategi regeringen, KL og regionerne er blevet enige om skal strømline den offentlige borgerkontakt på nettet.

"Med lanceringen af det ny borger.dk har vi taget første skridt frem mod en fuldt udbygget nem, sikker og personlig digital indgang til det offentlige med adgang til egne relevante oplysninger," siger han.

Der er ikke tid til mange forsinkelser i processen, for videnskabsministeren har en fast deadline.

"Vores mål er, at alle relevante myndighedsløsninger bør være integreret på borger.dk i 2010. Men indhold og services på borger.dk kommer fra myndighederne selv," lyder det fra Helge Sander, som dermed minder de mange offentlige myndigheder, der skal levere til portalen om, at deadline nærmer sig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere