Google vil indgive appel i tysk sag om foto-brug

Google blæser til kamp, efter domstole har erklæret, at brugen af billeder på søgemaskinen er i strid med ophavsretsloven.

Computerworld News Service: Google agter at appellere to tyske domsafgørelser, der har fundet virksomheden skyldig i at krænke ophavsretten ved at vise thumbnail-billeder af værker af to tyske kunstnere.

Google har før taget lignende kampe i andre lande, hvor kampe er blevet udkæmpet ved domstole om, hvor grænsen mellem lovlig digital brug af ophavsbeskyttet materiale og krænkelse af immateriel ophavsret går.

"Vi mener, at tjenester som Google Billeder er fuldstændig lovlige og leverer en ydelse af stor værdi samt kritisk information til brugere af internettet," skriver Google per e-mail.

"Dagens afgørelse er skidt for Tysklands internetbrugere," lyder det.

Vil skade websites

Google argumenterer i sin udtalelse med, at kendelsen vil skade websites, der får trafik fra folk, der bruger billedsøgningen Google Billeder og andre tjenester.

Der har været blandede resultater fra Googles tidligere retsslagsmål om immaterialret.

For eksempel tabte Google i en sag til det belgiske forlag Copiepresse om indeksering af nyhedshistorier på Google News. Den sag kan du læse mere om her.

I USA har Google været sagsøgt af en udgiver af nøgenmodelfotografier Perfect 10 - også her over thumbnails af ophavsbeskyttet materiale i søgeresultater på Google Billeder.

Men en amerikansk appeldomstol afgjorde i maj 2007 at Googles brug af dette materiale var "rimelig brug," hvilket betyder, at en begrænset del af ophavsbeskyttet materiale lovligt kan bruges uden tilladelse.

Ifølge appeldomstolen blev billeder i fuld størrelse ikke opbevaret af Google, og den fastslog, at søgemaskinen blot omdirigerer en persons browser til websites tilhørende tredjeparter.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere