Artikel top billede

Handelshøjskolen får valgfag direkte fra SAP

Nu bliver det muligt at få et valgfag i SAP på Handelshøjskolen i Århus. Undervisningen står det tyske softwarefirma også selv for. Ikke problematisk, mener skolens dekan.

Den tyske softwaremastodont SAP får nu mulighed for at komme helt tæt på potentielle nye kunder. Endda mens kunderne er i skole.

Handelshøjskolen i Århus tilbyder nemlig nu valgfag i firmaets ERP-løsning, SAP Business One.

Blandingen af SAP's kommercielle interesser og undervisningen er der ifølge dekan på Handelshøjskolen i Århus, Børge Obel, ikke noget odiøst i.

"Vi har jo i mange forskellige sammenhænge samarbejder med erhvervslivet, hvor vi også trækker cases ind på forskellig vis. Her er det så et konkret produkt, som man underviser i, men det foregår jo i et samarbejde med en af vores ansatte, som sørger for, at læringsmål er som det skal være," siger han.

Udbredelse en vigtig faktor

Børge Obel er klar over, at nogle kan mene, at SAP bliver fremhævet foran andre ved tiltaget, men gør samtidig klart, at den slags udvælgelser gøres dagligt.

"SAP er jo et meget udbredt system. En af måderne at lære strukturen i ERP-systemer på er at blive konkret. Det svarer jo til, at vi også vælger statistikprodukter, optimeringsprodukter og andet. Vi bruger og vælger systemer i undervisningssammenhæng hele tiden. Jeg kan ikke se, at det her er meget anderledes," siger han.

Han peger på, at det er nødvendigt at fokusere på et enkelt produkt af hensyn til undervisningens værdi i praksis.

"Indenfor regnskab og styring er der kommet programmer, hvor man skal kunne dem i detaljer for at kunne løse opgaver, og der skal vi vælge et system," siger han.

Ikke første gang det sker

Kan du forstå, hvis nogen mener, at I ikke er objektive, når I vælger kun én løsning?

"Det er vi da. Der er ikke noget subjektivt i det her. Vi underviser i ERP og bruger et konkret eksempel," siger Børge Obel.

Hvad vil du sige til de af SAP's konkurrenter, der måske også gerne vil udbyde valgfag på Handelshøjskolen?

"Jeg afviser ikke, at vi ikke kunne have et andet valgfag, så man kunne sammenligne. Vi laver ikke eksklusiv-aftaler som sådan. Vi vil gerne snakke med alle i erhvervslivet," siger han.

Det er ikke første gang, Handelshøjskolen i Århus samarbejder tæt med erhvervslivet. Skolen har i forvejen aftaler med flere store virksomheder om sponsorater af forskellig karakter.

"Vi har corporate partners, som betaler for at være det. Det indebærer for eksempel, at de får navn på et auditorium, samarbejder om rekruttering og lignende," siger han.

Handelshøjskolen i Århus regner med, at 20-25 studerende får muligheden for at vælge SAP-valgfaget.

Ud af dem, håber SAP, at 20 procent ender som konsulenter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel