Artikel top billede

En holden mand. Karsten Ree har fået alle pengene kontant. Ingen aktier i eBay. - Foto: Jakob Boserup (Foto: Jakob Boserup / Jakob Boserup)

Karsten Ree: Masser af kontanter og besked til Zepto

Karsten Ree har sikret sig mod typisk dot-com-fælde. Og så har han en ting eller to at fortælle pc-producenten Zepto, som han ejer en del af.

Efter gårsdagens salg af Den Blå Avis til eBay er Karsten Ree blevet en holden mand.

Over to milliarder danske kroner betalte den amerikanske auktionsgigant for det danske annonceimperium.

Og det er penge, Karsten Ree ikke lader gå op i røg, som det er sket for andre dot-com-eventyrere.

Det er før set, at svimlende formuer er blevet decimeret efter store kursfald.

Går ikke i dot-com-fælde

Det var for eksempel tilfældet i 2000, da den danske søgeportal Jubii blev opkøbt af den tysk-spanske søgeportal Lycos Europe for 850 millioner kroner. Købesummen til Jubii-stifterne faldt i Lycos-aktier, som siden faldt voldsomt i værdi.

Samme scenario har Karsten Ree sikret sig mod ved salget af Den Blå Avis til dot-com-selskabet eBay. De 2,1 milliarder, som eBay pungede ud, er ikke faldet i aktier, bekræfter Karsten Ree over for Computerworld.

"Jeg har fået alle pengene kontant," siger han og tilføjer, at der sågar skulle være dækning på den gigantiske check.

Zepto skal tage sig sammen

Karsten Ree har imidlertid ikke fået blod på tanden efter at investere yderligere i hverken dot-com- eller it-firmaer.

Han ejer dog stadig 10 procent af den danske pc-producent Zepto, men han lader forstå, at han i grunden er for gammel til den slags.

"Jeg tilhører jo en årgang, der i virkeligheden synes det dér er noget fnadder," som han siger på vej til bestyrelsesmøde i netop Zepto.

Han afviser dog, at han er på vej til at sælge sin andel lige nu.

"Aktierne er jo ikke ret meget værd. De har hårde tider," siger han, men lægger samtidig ikke skjul på, at han forventer mere af Zepto, end han hidtil har set.

- Hvad vil du sige på bestyrelsesmødet?

"Jeg siger, de skal stramme balderne og gå lidt mindre op i deres ferieboliger i Spanien og deres Porscher, så forretningen bliver mere seriøs. Hvis det overhovedet er muligt, så skal man fandengalemig finde ud af noget snart, for det er svært at konkurrere med alt det, der sker," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere